Giv din smartphone et skud Scarlett Johansson

af

A

f Christina Majcher

Den amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson lægger flirtende stemme til det intelligente styresystem Samantha i den aktuelle premierefilm “Hende”.  Hvordan giver du din egen smartphone et Scarlett-oomph?

scarlett_johansson

Hvis du er meget tæt knyttet til din smartphone, din computer og alle dine elektroniske hjælpemidler i det hele taget, bør du skynde dig i biffen og se Spike Jonze-filmen ”Hende”, som får premiere i de danske biografer torsdag den 27. februar. Jep, det er den, hvor Joaquin Phoenix forelsker sig i det intelligente styresystem til sin computer. Så meget, at han indleder et romantisk forhold med det virtuelle væsen, hvis stemme tilhører Scarlett Johansson.

Det er en glimrende og tankevækkende film, som da også er blevet nomineret til hele fem Oscars. Dog ingen nominering til Scarlett, selvom Scarlett-entusiaster har givet hende meget ros for sit småhæse, flirtende stemmeskuespil som styresystemet Samantha. Men sådan en nominering ville da også have skrevet Oscarhistorie. Man ser hende nemlig ikke i filmen, men hører kun hendes stemme.

Her er Joaquin aka Theodore Twombly ved at installere Samantha på sin computer.

Her er Joaquin aka Theodore Twombly ved at installere Samantha på sin computer. Ikke så entusiastisk endnu, men det skal hurtigt blive mere saftigt…

Vil du også have en Samantha?
Eftersom Samantha er designet til at opfylde alle Joaquins aka Theodores behov, også før han selv ved, han har dem, har han selvfølgelig ikke en chance, men falder pladask for den charmerende virtuelle entitet. (Læs Elektronistas artikel om apps, der kender dine behov, før du selv gør, de såkaldte anticipatory apps, lige her).

Når du kommer ud fra biografen igen med Scarlett Johanssons stemme på hjernen, kan din smartphone godt virke temmeligt dum i forhold til filmens intelligente, selvoplærende og stadigt mere selvbevidste Samantha.

Men bare rolig: Fremtiden skal nok ankomme, og mens vi venter, kan iPhonebrugere sagtens have det sjovt med den nuværende stemmestyrede personlige assistent Siri. Og endda give den et lillebitte skud af Scarlett.

Prøv for eksempel at spørge Siri, om hun er Samantha (og husk, at Siri kun forstår engelsk). Der ligger et par spydige svar parat. Og også nogle lidt mildere, såsom “No. But I’m flattered that you think so”. Men prøv selv.

Du kan også skrue lidt op for flirtegraderne.
“Talk dirty to me” giver det dydige svar “I’m not that kind of personal assistant” fra Siri, men prøv også “Will you marry me?”, “What do you look like?” og “What is your favourite colour?”

Og husk: Hvis du hellere vil have en mandestemme til at svare dig, skal Siri være indstillet på amerikansk engelsk (i sprogindstillingerne). Det er ikke den mest sexede mandestemme i verden, men okay, så undgår man jo også at havne i en usund symbiose med sin smartphone.

Lidt endnu…

1 Svar

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *