Kalder alle sci fi-fans – den her serie skal du se!

af

Der er en serie, Christiane er helt hooked på for tiden, og du kan hoppe med allerede fra i aften.

M

in yndlingsfilm da jeg var barn var Westworld med den uhyggelige sorte cowboyskurk spillet af Yul Brynner. Jeg var dybt betaget af den her verden, hvor man kunne gå op og ned af antropomorfe cyborgs uden at kunne se på dem, at de ikke var mennesker. Og jeg elskede, når de tog “hudmasken” af, og man kunne se al elektronikken inde bag ved.

original-westworld

Westworld er Disneyland for voksne. For dem der drømmer om den romantiske drøm om en cowboytilværelse med solnedgang og søde bondepiger. Men også for dem der vil lege cowboy’dere og Indianere og lade seksløberen få frit løb. I Westworld er der ingen regler. Du kan myrde, tæske og voldtage, så meget du vil. Det er jo bare robotter, og de er jo ligeglade. Eller er de?

ludere-westworld

Selvom den nye Westworld-serie er anderledes end filmen, er temaet stadig det samme. Mennesker som går amok på teknologien og teknologien, der hævner det moralske forfald. 

14-westworld-w529-h352

Serien er på alle mulige måder værd at se. Universet er tro mod den originale film, men alligevel friskt og fornyet. Der er fantastiske laboratoriebilleder, hvor man ser de menneskelignende cyborgs blive støbt og programmeret. Anthony Hopkins spiller alle robotters fader, og man kan ikke helt finde ud af, om han er god eller ond endnu.

westworld

En væsentligt forskel fra den oprindelige film er at skurken, den sorte cowboy IKKE er en robot. Han er nemlig et menneske. Men det gør ham bestemt ikke mindre uhyggelig. Skræmmende spillet af Ed Harris.

ed-harris-in-westworld-season-1-episode-2

Westworld kan ses på HBO Nordic og danske Sidse Babett Knudsen spiller en af de ledende roller som chefen for det hele.

2 Svar
  • K. Johannsen
    oktober 28, 2016

    Af respekt for den afdøde “cowboyskurk” skal man da stave hans navn korrekt. Nemlig: Yul Brynner
    https://da.wikipedia.org/wiki/Yul_Brynner

  • Christiane Vejlø
    oktober 28, 2016

    Du har da ved Gud helt ret! Tror det må være sådan det har lydt i mine små børneører og så har det siddet fast og så fik jeg det ikke lige tjekket :-D Det er rettet hermed!
    Christiane

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *