Tag elbilen i stedet for bussen

af

A

f Gitte Søby

DriveNow er en flåde af spritnye BMW-elbiler, der har indgået samarbejde med Arriva i København. Formålet er at give ekstra fleksibilitet ved at kombinere elbiler med offentlig transport.

Elektronista giver dig 7 gode grunde til at bruge DriveNow plus et par overvejelser omkring det praktiske.

Ja tak!

  • 0 – 100 km i timen på 7,2 sekunder. Det er sjovt!
  • God app, der gør det let at finde nærmeste bil og reservere.
  • Lækker køreoplevelse. Bilen er god til bykørsel og reagerer hurtigt.
  • Du kan “tjene” 20 minutters kørsel ved at sætte bilen til opladning, når den har mindre end 30 kilometer tilbage.
  • CO2-venlig i forhold til benzin og diesel.
  • Opret op til 5 favorit-adresser i app’ens navigation. Det gør det hurtigere at bruge navigationen i bilen.
  • Du får hjælp fra skærmen i bilen. For eksempel til at finde Start-knappen første gang.

Lidt for og imod

Efter at have fået en regning på 110 kr. for 28 minutters kørsel, er jeg i tvivl om, hvordan prisen egentlig er i forhold til at tage en taxa.

På plus-siden kørte jeg CO-venligt. På minus-siden, så skulle jeg gå lidt langt for at finde en bil. Og jeg bor på indre Nørrebro, så bagefter var det svært at finde en parkeringsplads tæt på. Her ville en taxa have leveret mig lige til døren.

Læs også: Hvorfor du skal lægge mærke til elbiler

Da jeg var færdig med at køre og skulle parkere, var jeg lige ved at vælge “Parkér bilen”. Men det afslutter faktisk ikke turen, så husk at vælge “Afslut turen”. Ellers tæller parkeringstaksten videre med 2,50 kr i minuttet indtil du opdager det. Av.

Jeg er ikke en øvet nok bruger til at kunne lave en tjekliste for, hvad det kan betale sig at have styr på, inden man tjekker ind i bilen. Men det kan godt betale sig at have en fornuftig rækkefølge for tjek af skader, rengøringstilstand, indstilling af navigation og den slags. Jo mere du kan gøre før du tjekker ind i bilen, jo billigere.

drivenow app

Inden du skal ud at køre, er det en god ide at læse op på FAQ i DriveNow-app’en eller på hjemmesiden (hvis du ellers kan finde linket helt nede i bunden af siden). Du kan sagtens finde al informationen på bilens skærm, men så koster det 3,95 kr. i minuttet at blive klogere.

Du kan bruge Rejsekortet til at betale med eller få et medlemskort til DriveNow. Og tjek så også lige, om DriveNow findes i den storby, du holder ferie i næste gang. De findes blandt andet i Berlin, London og San Francisco, og dit medlemskab gælder i udlandet. Det får du ikke med en almindelig delebilsordning.

Læs mere om DriveNow her

 

1 Svar
  • Skrotpræmie
    november 16, 2017

    Danmarks største opkøber af skrotbiler og afhenter skrotbiler i

    hele Danmark. Vi sælger og køber biler kontant til de bedste priser, så hvis du

    vil sælge din bil nu eller senere, så vær venlig at henvende dig til os. Hvis du

    ønsker, at komme forbi så ring inden du kører hjemme fra. 5 gode grunde til at

    lade os klare afhentningen af dine skrotbiler:. Vi afhenter gerne hos dig når det

    passer dig bedst. Biler uden skrotpræmie afhentes gratis. Afregning med det

    samme. Vi sørger for papirarbejdet og afmelding på motorkontoret. Få den

    bedste pris på skrotbiler netop nu. Vi afhenter samme dag og betaler kontant.

    Kom i kontakt med os! Indsamling af personlige oplysninger anvendes kun til at

    beregne en pris og til at tage kontakt til jer.

    Ring : 27 17 20 47

    Skrotbil,Skrotbiler,Skrotpræmie,Skrotpriser,Skrotpris,Skrot min bil,Skrot din

    bil,Bilskrot,Skrotpræmie bil,Skrotbil København,Skrotpræmie

    København,Autoskrot,Sælg din bil

    http://WWW.SKROTPRİSER.COM

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *