Tag ungerne med ud i verdensrummet

af

Hvis ungerne er glade for teknologi og de store mysterier ude i universet, så er forestillingen Kosmos+ nok lige noget for dem.

kosmos 2

a

f Christina Majcher

Så er der teknologisk Big Bang-teater for børn! – Teknologien vækker universet til live i forestillingen Kosmos+, der har premiere den 4. februar i Den Grå Hal på Christiania i København.

Forestillingen, som fik 5 stjerner ved verdenspremieren i Vilnius, blander live-optræden med videoprojektioner, elektronisk musik og andre tekniske greb for at skabe en visuel fortælling om universets vidundere og mysterier.

Den teknologitunge opsætning er for børn fra 6 år og op (og deres voksne, selvfølgelig), og undervejs kommer man tættere på stjerner, planeter, kometer, asteroider, hvide dværge, røde kæmper, sorte huller, supernovaer – og de HELT mystiske ting derude i verdensrummet, såsom sort stof.

De medvirkende skuespillere er Ellen Hillingsø, Niels Anders Thorn, Bende Harris, Preben Harris, Lisbeth Sonne og Casper Sloth, og forestillingen er instrueret af Kirsten Dehlholm.

Kosmos+ vises fra den 4. til den 14. februar. Forestillingen varer 1 time og 20 minutter inklusiv pause. Mere info og billetter på hotelproforma.dk.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *