Tradition og nostalgi møder sociale medier

2 Min læsning

Af: Cille Bjerring Larsen

Som om der ikke fandtes rigeligt med muligheder for at dele dine billeder på sociale platforme, så kommer der efter sigende endnu en tilføjelse til listen i løbet af efteråret 2014.

SOCIALMATIC_2

Polaroid sender nemlig det helt nye Socialmatic kamera på gaden, som lader det gamle og traditionelle møde det nye og moderne.

Det lille polaroidkamera kan med sit 14 mega-pixel kamera foran og 2-megapixel kamera bagpå give dig knivskarpe billeder, som du har muligheden for at redigere og lave superlækre med filtre og tekst direkte på skærmen. Derefter kan du vælge, om dit billede skal deles på sociale medier, som Twitter, Facebook eller Instagram, eller om du vil være oldschool og printe dit polaroidbillede direkte fra kameraet.

Kameraet kan selvfølgelig gå på nettet via wifi, så du hurtigt og nemt kan dele dine billeder socialt. Hvis du nu står et sted, hvor dette ikke er muligt, kan du uploade billederne til din telefon via bluetooth og sende dem online via et mobilt netværk. Skærmen bagpå kameraet, som du redigerer og uploader dine billeder fra, er en 4,5″ LCD touchskærm og billederne gemmes i den indbyggede 4 GB hukommelse eller på et hukommelseskort. Du får altså den nyeste teknologi pakket ind i et stykke retro-nostalgi som vi husker det allerbedst. Det bliver ikke bedre!

socialmatic

Der er efter sigende ikke sluppet nogle priser ud endnu, men er du en af dem, der skal være med på det nyeste, men som stadig har en hang til det gamle og traditionelle, så giv Polaroid Socialmatic kameraet en chance for at blive din nye sociale følgesvend.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen − 4 =

2 Comments
  • Line
    februar 15, 2015

    Hej – hvor ville du gætte på man kunne købe det i DK? har netop opdaget det og ville så gerne købe det til weekenden, men er måske umuligt!?

    • Cille Bjerring
      februar 15, 2015

      Hej Line

      En hurtig søgning på google på ‘socialmatic danmark’ viser én forhandler, men som desværre ikke har det på lager pt. Så det er nok svært at finde til weekenden, men jeg skal ikke afvise at det kan lade sig gøre.

      Held og lykke med at finde frem til det, jeg håber det lykkes.

      -Cille