Gamerkultur til juleferien – Spil, bøger og podcast

af

Uanset om du er til uhyggelig jul med gyserspillet ‘Callisto Protocol’ eller vil blive klogere på hele spilindustrien i bog eller lydform, så har vores juleferieguide lige det du har brug for.

Gør julen (u)hyggelig med The Callisto Protocol

Hvis du trænger til at skubbe julens hygge godt og grundigt væk fra dig, så er gyserspillet ‘The Callisto Protocol’ den perfekte modsætning til julens varme og glæde. Her får du science-fiction og blodige slåskampe nok til, at du helt sikkert glemmer alt om at have det uhyggeligt.

Hvert et øjeblik i ‘Callisto Protocol’ er som det blodige klimaks i slutningen af gyserfilm, hvor alle effekterne skal vises frem og du skal mærke gyset helt ned i tåspidserne. Men i stedet for at vente til slutningen, så forsøger ‘Callisto Protocol’ at skræmme livet af dig fra første til sidste øjeblik. Samtidig med at det virkelig nyder, at vise dig det ene mere grusomme og udsplattede monster efter det andet.

Hvis du vil have en blodig, uhyggelig og klam juleferie, så er ‘Callisto Protocol’ spillet du kommer til at få mange uhyggelige julenætter til at gå med.

The Callisto Protocol fås til Playstation 5, Xbox Series S / X og PC.

Lær om konsekvenserne af, at lave store blockbuster spil i den fremragende bog – Press Reset

Press Reset

Skal det hele være lidt mere roligt, så kan du finde dit yndlingstæppe frem, et kop gløg og bogen ‘Press Reset’. Her får du insider fortællingen om nogle af de mest berømte, og berygtede, spiludgivelser gennem de sidste to årtier.

I bogen finder du historier som den problematisk skabelse af Disneys ‘Epic Mickey’, der samlede nogle af branchens største talenter for at genopfinde Mickey Mouse i den moderne tid. Eller historie om actionspillet ‘Bioshock Infinite’, der gennem en pinefuld og lang udviklingstid satte varige spor i menneskerne der skabte spillet.

‘Press Reset’ er ikke en bog der glorificerer det, at skabe et spil. Men i stedet giver indsigt i hvordan den årelange proces påvirker de mennesker, der faktisk laver spillene og ikke mindst hvad der sker når de virksomheder lukker efter deres spil bliver udgivet.

Press Reset: Ruin and Recovery er set til 137kr.

A Life Well Wasted er lyd-dokumentaret om spilverdens mest skjulte og fascinerende afkroge du bare skal høre

https://is5-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts122/v4/94/95/37/949537f3-161a-da91-0fbc-6ada0256c42d/mza_15534693769770667078.jpg/1200x630wp.png

Podcast-serien ‘A Life Well Wasted’ har gennem dets otte episoder (produceret henover de sidste 13 år) fortalt om historier fra spilverden, der normalt ikke ville få opmærksomhed. I den seneste episode bliver du taget ind i “speedrunner” miljøet, hvor ihærdige fans dyster om at gennemføre spil så hurtigt som muligt. Nogen gør det endda med særlige gimmicks, som at gøre det med bind for øjnene.

‘A Life Well Wasted’ kræver ikke, at du i forvejen kender alt til computerspil eller har særlig kendskab til specifikke spil. I stedet minder det om podcasts som “This American Life” og “99% Invisible”, der tager et tilfældigt emne op og giver dig som lytter en unik indsigt i hvorfor det er fascinerende.

Så hvis du trænger til en god og anderledes podcast om gaming i din juleferie. Så er ‘A Life Well Wasted’ den bedste måde at gøre det.

A Life Well Wasted findes på Apple Podcasts og hvor du ellers finder dine podcasts. Hver episode varer cirka en time.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *