Verdenen er under forandring- det kalder på nye former for medieansvar

af

Har du lyst til at vide mere om bias i medierne og til at debattere holdninger og erfaringen med forskere, læsere, redaktører og kilder, så meld dig til Elektronista Medias event “Blinde Vinkler” den 15. november 2022.

I gamle dage sagde man om gårsdagens avis, at den blev brugt til at pakke fisk ind. At gårsdagens overskrifter, artikler og billeder med andre ord hurtigt blev glemt. Man talte også om at mands minde kun er 14 dage, og ingen derfor for alvor ville huske en stor historie, hvis der var gået mere end to uger. I sådan en verden var det ikke nødvendigvis en personlig katastrofe at blive begrundet eller ubegrundet hængt ud på forsiden. Dem som ikke på dagen nåede at gribe avisen i kiosken eller fik den leveret til døren, så simpelthen ikke historien. I takt med at de fleste efterhånden finder størstedelen af deres indhold på internettet, at de sociale medier er blevet gate keepere til læserne/seerne/lytterne og at algoritmerne er blevet en med- og modspillere i udbredelsen af content, så ser forholdet mellem både modtager og afsender og avis og kilde helt anderledes ud. Tekst og billeder om fx kvinder og minoriteter kan medvirke til reproduktion af skævvridninger i samfundet og til unødig polarisering. Her er 5 vigtige områder medierne bør tage i betragtning og et par konkrete måder at skabe forandring på.

1. Bias i overskrift og tekst. 

En spændende og fængende overskrift skal der til. Det er et velkendt greb, at pirre modtagerens nysgerrigheden og underholdingsbehov med en overskrift, som peger på konflikt, drama og sex. Vi ved det virker. (Se rapporten Angreb i den offentlige debat på facebook). Men hvad fortæller afsenderen mellem linjerne i overskriften? Hvad ønsker afsenderen at plante hos modtageren for at fange opmærksomheden? Reproducerer teksten fordomme? Er den unødvendigt kønnet? Indeholder den ubegrundede antagelser fra afsenders side? Her er det en god idé, at afsender og redaktion grundigt har gennemgået content for bias. Er der utilsigtet kommunikation i indholdet? Drøft fx. hvilke værdier der er drivende for jeres virksomhed. For dig selv som indholdsproducent. Hvordan påvirker I som afsender omverdenens måde at anskue det omtalte emne eller menneske? Påmind hinanden at reproduktion af fordomme er med til at fastholde dem. Diskuter om I ønsker at medvirke til dette.

2. Når algoritmen tager over

Medierne tænker allerede over algoritmen, og hvordan den bedst kan arbejde for at sprede content. Men algoritmen er samvittighedsløs og dermed et tveægget sværd. Den honorerer ofte content, som vækker vrede, nysgerrighed, forargelse og mistro. Den spreder ofte indholdet ganske uproportionelt med historiens samfundsmæssige relevans. Alt dette sker efter artiklen er skrevet færdig og trykt. Men måde hvorpå artiklen er skrevet har betydning. Her kan man overveje om click bait overskrifter er den rigtige vej for mediet at gå. Indholdet spreder sig som løbeild og giver tit tilfredsstillende kliks på den korte bane. Men ordvalget på en dagsaktuel artikel kan betyde, at det øverste søgeresultat om den omtalte person til evig tid vil fortælle en historie, som måske var en parentes, der slet ikke giver en fair repræsentation af det menneske. Drøft hvilke håb I har for fremtidens måde at drive journalistik på. Hvilke menneskelige konsekvenser kan det have at gå i algoritmens tjeneste? Hvad betyder det for indholdets kvalitet? 

3. Kommentarsporet

En vild overskrift og et provokerende spørgsmål til læserne sætter ild i kommentarsporet. På den måde står content aldrig alene på internettet. Afsenderen har et ansvar for den retning kommentarsporet tager. Laver man overskriften “Ud med mor og far- Nu skal medarbejderne i København tale kønsneutralt” eller spørger man “er du klar til at udskifte din kagemand med en kageperson?”, så gør man sig skyldig i det Mikkeline Thomsen fra Analyse & Tal kalder “woke poking” (og iøvrigt en skævvridning af de enkelte historier). At tage fat i en enkeltperson eller noget anekdotisk, som vedrører noget, der er så politisk korrekt (woke), at det vil provokere de fleste, for så at løfte det op, som om det er en større historie. At forklæde meningsstof som journalistik med andre ord. Det skaber voldsom aktivitet i kommentarsporet i og giver flere kliks og dermed flere annoncevisninger. 

Stiller man spørgsmålet “kan man som Statsminister tillade sig at danse sådan?”, så er det heller ikke et neutralt spørgsmål. Det er en forargelseskrog med madding til den mørke del af kommentarfeltet. Vi ved fx. at kvinder og minoriteter får langt hårdere medfart på sociale medier. Vi ved, at der findes højrisikoemner som kønsdebat og etniske minoriteter. Disse emner vækker en særlig hård tone og personangreb og trusler. Der er kort vej fra mediernes Facebookkommentarspor til en persons indbakke. Oprindeligt troede vi, at kommentarfeltet ville give alle en stemme og løfte den demokratiske debat. Nu ved vi, at de mere moderate stemmer trækker sig i et hårdt kommentarfelt, og det derfor på ingen måde repræsenterer befolkningen. Medierne bør aktivt forhold sig til hvilket ansvar de har for de mennesker, som får overskrifter og spalteplads og social media push? Er det med ordvalg muligt for at skabe en mere konstruktiv stemning i kommentarsporet? 

4. Billedvalg

Vi ved, at billeder sælger artikler. Et billede som tiltrækker øjet kan måske få læseren længere ned i artiklen. Men billeder kan som en overskrift guide læseren i en bestemt retning. Ser personen sur eller glad ud? Står hun rank eller er hun ved at spise, snuble, skære en grimasse? Vælger I bevidst at bruge det billede, hvor hun har en nedringet kjole på som blikfang, fremfor de mange hvor hun ikke har? Hvis billedet skal ledsage en historie om en reel kønsneutral rolle som fx. at være forældre, sætte vasketøj over eller at være CEO, vælger I så alligevel (måske ubevidst) kønsstereotypiske billeder? En mandlig chef med slips, en mor der propper vaskemaskinen med ungerne om fødderne. Her er billeddatabaserne ikke nødvendigvis til megen hjælp. Tænk over hvilken historie billedet til artiklen her fortæller. Det blev fundet i et artikelarkiv under søgningen “CEO”. “Jamen der er jo flest mænd, som er topchefer?” hører man så. Det er korrekt. Og det er et problem. Blandt andet foranlediget af, at kvinder mangler rollemodeller, og at vi mennesker ofte har en ubevidst tendens til at udpege folk, der ligner os selv. Mange mandlige bestyrelsesmedlemmer har historisk set givet mange mandlige bestyrelsesmedlemmer. Den måde medierne præsenterer verden på er også med til at skabe verdens opfattelse af hvad virkeligheden og “det normale og forventelige” skal være.

5. Kildevalg og fysiske beskrivelser

Der er meget færre kvinder som optræder i medierne end mænd. Færre kvindelige eksperter og dem som der er, taler ofte om andre og mere “bløde” områder end mænd. Kildevalget er ofte helt lavpraktisk påvirket af hvor lidt tid en journalist har. Det er nemmere at tage de kilder, man kender, end at lede efter om der måske kunne findes en kvinde eller minoritet som faktisk ved lige så meget eller mere om emnet. Det kan betale sig at tage det ekstra skridt. Flere nuancer i debatten sikrer bedre indhold. Det er vigtigt at kvinder og minoriteter bliver set i debatten. Men pas på med at falde i fælden, hvor valget italesættes. “3 kvindelige forskere mener” er ikke en overskrift der giver mening, med mindre at forskernes køn rent faktisk spiller en rolle i det, de mener. “Kvinde overtager posten som førende fodbolddommer”. Denne overskrift kan give mening. Hvis det er første gang det sker, og er en kultur er under forandring, er der en nyhedsværdi. Historien kan fx. handle om netop den udvikling. Men næste gang personen omtales, er hendes køn næppe af betydning for den fodboldkamp, hun har dømt. En kvindes tøj og sko har på samme måde sjældent relevans for en historie. I en reportage er det naturligt at beskrive hvordan en person ser ud. Men “den kvindelige dommer slog sit lyse hår ud og hankede op i Guccitasken efter hun havde afsagt dommen” vil næppe give mening i en historie om en domsfældelse. Så efterlader man læseren i den tro, at det lyse hår og tasken har en betydning for domsfældelsen.

Har du lyst til at vide mere om bias i medierne og til at debattere holdninger og erfaringen med forskere, læsere, redaktører og kilder, så meld dig til Elektronista Medias event “Blinde Vinkler” den 15. november 2022.

Og tilføj gerne flere kilder til litteraturlisten herunder i kommentarfeltet.

Kilder:
Bliv klogere på tal og forskning i bl. a. rapporten Angreb i den offentlige debat på facebook fra Analyse & Tal.

Bogen Usynlige Kvinder af Caroline Criado Perez behandler en række cases og forskning vedrørende bias om kvinder og konsekvenserne ved manglende data om kvinder i fx. medicinforsøg og produktdesign.

I bogen Lige er ikke det samme som ens udfolder Birgitte Baadegaard eksempler på forskellige kønsdiskriminerende fænomener som ofte udspiller sig ubevidst, og redegør for hvorfor ligestilling ikke er det samme som ligeværd.

Den utålmodige feminist af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen. Med udgangspunkt i otte store spørgsmål (og svar) om køn og ligestilling, får du en guide til at være en del af løsningen i en af tidens vigtigste debatter.

Lyt også til podcastafsnittet Usynlige Kvinder- med livet på spil. Fra podcastserien Del og Like udgivet af ADD projektet. Du kan lytte med det samme lige herunder.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *