Video: Vi har brug for science fiction

af

Star Wars, Black Mirror, 1984 eller The Matrix. Så er vi tilbage efter sommerferien med endnu en Arttech Tuesday Talk. Denne gang om hvad science fiction i virkeligheden handler om, og hvorfor vi har brug for den til både at forstå den verden vi lever i og skabe den verden vi gerne vil leve i. Du kan finde denne talk og de 6 tidligere talks på arttechtuesday.dk Eller se den seneste lige her under.

Mennesket har gennem hele sin historie gjort sig tanker om fremtiden. Vi har ofret til guderne – og håbet på god høst og jagt. Vi har fortalt historier om dommedag og paradis. Nogle har set – og ser stadig – lyst og optimistisk på fremtiden. Andre skitserer den mørk og dystopisk. Men hvorfor har vi overhovedet brug for science fiction?

Arttech Tuesday håndplukker altid de mest spændende forskere, kunstnere og erhvervsfolk.

Fantastiske og tankevækkende forestillinger former vores opfattelser af fremtiden og den teknologiske udvikling. Og hvad kommer der til at ske, når AI begynder at digte med – og snupper vores pen og mus? Kan vi forestille os den fremtid – og kommer fremtiden til at overgå fantasien? 

Bøger anbefalet af talerne.

Programmets gæster:

  • Liselotte Lyngsø blev født i Danmark i 1970. Hun har en M.Phil . i økonomi og politik fra St. Anthony College, Oxford University, England, og hun taler skandinavisk, engelsk og fransk. Liselotte er af finde på alverdens scener fra Næstved til New Zealand. Hun er udpeget til NMC Technology Outlook, er medlem af The Lifeboat Foundation, Foresight editorial board , VL20 , MOL og Nordic Theme Parcs. Hun sidder i bestyrelsen af Specialisterne og Iparts og er et stiftende medlem af the Global Future Forum. Derudover arbejder hun med fremtidens Cyber kriminalitet i ENISA i EU. Liselotte Lyngsø stiftede i 2003 Future Navigator
  • Amdi Silvestri er forfatter og firedobbelt vinder af Niels Klim-prisen, der er den danske science fiction-pris. Derudover er han også foredragsholder, underviser og freelance redaktør. Amdi er eksperimenterende i sit forfatterskab – og det kommer særligt til sin ret i hans antologi-bidrag. Han har medvirket i 80+ antologier og udgivet 17 bøger. Sideløbende med sit forfatterskab holder han foredrag om sine bøger og om emner som den fantastiske fiktion, gotikken som litterær periode og science fiction.
  • Mads Rosendahl Thomsen er forsker og underviser i verdenslitteratur, posthumanisme og digital humaniora. Han er leder af Digital Arts Initiative og forskningsprogrammet Human Futures. Han har udgivet og redigeret talrige bøger, blandt andet ”The New Human in Literature” og ”The Bloomsbury Handbook of Posthumanism”, holdt foredrag og formidlet sin viden, om bl.a. fiktioner, det posthumane, verdenslitteratur, Mary Shelleys ’Frankenstein’, og meget mere. Aktuelt er han involveret i forskningsprojektet “Fabula-NET” sammen med Kristoffer Laigaard Nielbo finansieret af VELUX Fonden

Bag Art tech Tuesday står AI Innovation House, Vejle Kommune, Vejle Biblioteker og Vejle Musikteater.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *