ELEKTRONISTA KOMMER HELT TÆT PÅ MICROSOFT SURFACE

4 Min læsning

De sidste par uger har min iPad ligget i en skuffe, det samme med min normale computer. Det hele er erstattet af den nye Microsoft Surface, men er det et lykkeligt ægteskab? Vi har testet!

De seneste par uger har jeg haft en Surface med mig over det hele, og sågar den her anmeldelse er skrevet på min Surface. Men hvad er det egentlig for en tingest, og hvor passer den ind i et digitalt liv der allerede er fyldt med iPad’s, iPhones og Androids?

Halv bærbar, halv tablet

Man fristes hurtigt at kalde Surface for en maskine der ikke helt ved hvad den vil være. Maskinen fungerer som en tablet det meste af tiden, der er en touchskærm og alt er som det plejer at være. Men Surface’s rolle bliver ændret ret voldsomt når det medfølgende tastatur klikkes på maskinen. så forvandler den sig fra en meget lang iPad til at være en bærbar computer.

Konceptet med at kunne smelte skærmen sammen med tastaturet, og så have tablet+ oplevelse, hvor den faktisk kan bruges til seriøst skriveri. For mit største problem med min iPad er, at så snart den ikke skal bruges til Twitter eller hjemmesider, så kommer den til kort. Det er ikke en maskine der er skabt til at blive taget med på arbejde eller bruge som dedikeret skrivemaskine. Her har Microsoft virkelig fat i den lange ende med deres cover, som også er et indbygget tastatur. Det fungerer bedre end det har nogen ret til.

Selve tabletten er utroligt lækkert lavet. Den har en følelse af at være dyr, eksklusiv og solid. Den føles ikke skrøbelig eller billig, men derimod som en maskine der godt kan tåle en tur hen ad stuegulvet og ikke få en eneste skramme. Surface fås kun i sort, og ser knald godt ud. Tastatur-coveret fås i et hav af farver, så det helle ikke er business-kedeligt for altid.

Mit liv med en Surface

Jeg har brugt Surface som min primære tablet, og faktisk også som min computer, den sidste måned og jeg har lært en ting: Så længe jeg bliver indenfor de produkter Microsoft giver mig, så er det for det meste en super god oplevelse. De forskellige tjenester integrerer superbt med resten af Surface, og Internet Explorer er faktisk heller ikke helt forfærdelig at bruge mere.

Mit håb med Surface var at finde en tablet, der kunne klare at både være god til Twitter og let internet browsing, men også en maskine jeg faktisk kunne få lavet noget rigtigt arbejde med. Windows er som udgangspunkt langt mere gearet til det end iOS på iPad’en. Og på overfladen har Surface kunne leve op til alle mine forventninger, men det har ikke kun været en dans på roser.

Så snart jeg har skulle gøre noget af det jeg ville på en almindelig Windows computer, så var det sværere end det burde være. At skrive i andet end Word (som følger gratis med) er en udfordring, og at uploade et dokument fra Surface til Dropbox er direkte umuligt. Det betyder selvfølgelig at en del etablerede vaner virkelig skal omtænkes. I stedet for Dropbox er det Skydrive, i stedet for Google Chrome er det Internet Explorer og i stedet for Spotify er det Xbox Music.

Der er for det meste alternativer til de ting som normalt bruges, og det virker for det meste rigtig godt. Det har dog tit og ofte været et problem at finde et fornuftigt alternativ, for antallet af apps i Windows Store er meget begrænset. Dem der dog er til stede, er af en ret høj kvalitet (Netflix app’en på Surface er den jeg nogensinde har prøvet).

Der står Windows på æsken, men det er ikke hele sandheden

Hvis du nu sidder og tænker “Men kan du så ikke bare hente og installere de apps du skal bruge?”, så er svaret desværre nej.

For Surface kører godt nok Windows, men en lillebror udgave af det klassiske Windows, som Microsoft kalder for “Windows RT”, der bedst kan beskrives som en slags Windows-lite.

Her kan du kun bruge apps som kan hentes fra Windows Store, så du kan ikke bare gå ind på en hjemmeside, downloade et program og installere det som du kender det fra enhver anden computer. Det er en alvorlig hindring og det gjorde at min Surface pludselig blev meget mere handicappet end den burde være.

En umulig kærlighed

Jeg vil så gerne elske Surface mere end jeg gør. Jeg synes Microsoft har fat i den lange ende med den hybrid tablet/computer og det nye Windows 8 er utroligt pænt at se på. Men med Surface er det hele en “lige ved og næsten” oplevelse, og det bliver faktisk ret frustrerende i længden. Som sagt er Surface’s største problem faktisk dets styresystem, og derfor håber jeg at den kommende Surface Pro måske kan indløse alt det potentiale som Surfce ideen har.

Hvis du skal have en Surface, så prøv en i butikken først. Det er en meget speciel maskine, og det hjælper i høj grad at kende begrænsningerne før du kaster en god bunke penge efter et genialt koncept, der ikke helt fungerer i virkeligheden.

Microsoft Surface fås i butikker over hele landet, og er priserne starter fra 3999,-

DET VI ELSKER VED SURFACE
– Den bedste teknologi idé siden den første iPhone
– Smuk og elegant maskine (og indpakning)
– Batteriet holder længere end på en iPad

DET VI ER KNAP SÅ GLADE FOR
– Windows RT er til tider lidt sløvt
– Ikke så god en skærm som på en iPad
– Alt for få apps

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − nine =

3 Comments
  • Mogens
    april 3, 2013

    Windows RT (8) er et knudret styresystem, det indrømmer MS selv, da de snart kommer med en større opdatering til det, og mon ikke startknappen vender tilbage.
    Til gengæld kan Windows bruges til noget, modsat Ios og Apples produkter, for eks iPad, som ikke engang har en USB port. Skal man kun browse efter lidt dameting på nettet er de OK, men til andre og mere praktiske formål er de uanvendelige, det siger jo sig selv når markedsandelen på verdensplan kun er 5%. Så bliver det en prøvelse når man vil dele billeder og data filformater, uden at konvertere dem gennem en app først.

    • ØjvindØrn
      april 5, 2013

      @Mogens: billeder og data-filformater skal ikke konverteres fra iPad eller Apples øvrige produkter, for at kunne ses på Windows.
      Filformater kan enten gemmes i et lukket Apple-format eller i formater, der kan læses af alle andre. -Det bestemmer man selv.
      Hvis du køber en læser til kameraets hukommelseskort, får du også en USB-port med.

  • Torben Heikel Vinther
    april 5, 2013

    Tak for god førstehåndsanmeldelse Mikkel. Efter både at have læst din anmeldelse og set den i So Ein Ding, så ser det ud til at man nok bør vente lidt med at kaste pengene efter Surface. I hvert fald til at PRO-udgave er på gaden. Hvis du er interesseret i at læse en anden (tidlig) anmeldelse af Surface, så har en af mine gæstebloggere anmeldt den på Webfronten: http://www.webfronten.dk/teknologi/surface-er-landet-og-det-er-windows-8-ogsaa/