De skaber fremtiden- Uddannelser der gør en forskel

af
Reklameindhold: Video-artiklen er bragt i samarbejde med IT-Universitetet

Hvilken teknologi kommer vi til at se i fremtiden? Hvad kan den, og hvem skal skabe den? At arbejde med teknologi er næsten som at have en tryllestav. Du kan være med til at skabe verden og sørge for den bliver et godt sted at bo i. Også i årene der kommer. 

A

pps til at hjælpe demente. High-tech kaffemaskiner. Smart watches der redder liv. Etiske overvejelser omkring teknologi. På IT-Universitetet er der uddannelser som former fremtiden. Og der er nok at vælge imellem. Hvad med Digitalt design og interaktive teknologier? Digital Innovation og Management? Eller Spil?

Verden bliver smartere og smartere, og der er store ting i gang overalt i samfundet og forretningslivet. Selvom det nogle gange kan føles sådan for os, der kaster os over det hele, så kommer alle de nye ting ikke ud af det blå. Hver dag arbejder dygtige mennesker for at gøre fremtiden bedre, smartere og mere værdifuld. Nogle af dem er Ingrid, Thor og Emil. De er studerende på IT-Universitetet, og øver sig hver dag i at blive skarpe problemknusere, der kan løse fremtidens udfordringer om sundhed, kultur, velvære, innovation, klima og meget mere – alt sammen med IT som deres foretrukne håndværk.

Elektronista er været til åbent hus for bacheloruddannelserne på IT-universitetet for at se på, hvilken forskel IT gør ude i den store vide verden. For mange er IT et stort, flygtigt og uvant begreb, som vi i hverdagen mest støder på hvis vores computer er i stykker, og den skal fixes hos  IT-afdelingen på vores arbejdsplads. Men i virkeligheden er IT meget mere end det – det er en skaberkraft, der muliggør forandringer og fornyelse i vores samfund. Det er grundstenene bag store og små ting i vores dagligdag. Der bor IT inde i stoplyset, der forhindrer os fra at køre galt og komme til skade og i hospitalssystemerne, der fortæller sygeplejersken, hvilken medicin, du er allergisk over for. 

Elektronista tog en dag ud på IT-Universitetet i København for at møde nogle af de mennesker, der visualiserer og programmerer fremtidens samfund. For hvilken forandring kan man egentlig skabe med IT? Hvordan kan man gøre en forskel ved at lade sig inspirere af et spil som Pokémon Go? Og hvorfor har vi brug for netop flere IT-specialister i fremtiden? 

Se med i videoen her, hvor vi møder Ingrid, Thor og Emil. Og hop forbi ITU’s hjemmeside, hvor du kan se alle de spændende uddannelser som kan bringe dig nærmere indflydelse på fremtiden. Måske du endda kender én der skal have et link?

 

Video og redigering: Liva Manghezi og Anna Cæcilie Majholm

7 Svar
  • Peter
    marts 7, 2019

    Spændende! Synes det er sindssygt interessant med de nye uddannelse/nye vinkler på uddannelse. Vi har længe bevæget os over i en markant mere digitaliseret verden, hvorfor jeg synes det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne snart får øjnene op for denne udvikling.

  • Henriette Moos
    marts 11, 2019

    Som underviser på ITU igennem mange år – både på Softwareudvikling og Digitale medier – kan jeg kun bekræfte at der foregår mange spændende ting på Danmarks mindste universitet og at rigtig mange kurser er bygget op omkring løsning af aktuelle problemer som stilles til rådighed af eksterne aktører. Især andelen af piger på softwareudvikling har givet alle andre it-uddannelser i DK baghjul med en stigning fra 5% til 25% på en årgang på bare 5 år. Det kan virkelig mærkes positivt på studiemiljø og udviklingsinteresser. At den samlede andel af piger på hele universitet så er hele 34%, siger så noget om at der også er ITU-uddannelser hvor kønsfordelingen er 50/50 eller endda 60/40 i pigernes favør. Med andre ord: IT er for alle – og været det længe på ITU;-D

  • Morten
    marts 14, 2019

    IT er klart vejen frem i vores mere og mere digitaliserede verden. Og fantastisk, at der kommer flere piger ind i feltet. Jeg vil klart opmuntre alle mine børn til at være nysgerrige omkring IT og programmering.

    • Liva Manghezi
      marts 18, 2019

      Hej Morten. Dejligt at høre, at du vil tage initiativ til at styrke dine børns digitale nysgerrighed :-) Dbh Elektronista Teamet

  • Casper Jensen
    marts 14, 2019

    Vi kommer ikke uden IT, hverken nu eller i fremtiden – det må stå klart for enhver. Derfor er det fedt at se, at der bliver gjort mere ud af at ruste os danskere til det der venter ude i horisonten!

    • Liva Manghezi
      marts 18, 2019

      Hej Casper – det har du helt ret i. Fedt at du kan lide, vi sætter fokus på området!

  • Line
    maj 14, 2019

    IT er vejen frem, og det skal blive mere attraktivt for unge mennesker at gå den vej.
    Højere lønninger og stærk markedsføring af uddannelserne skal der til!

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *