#4 Skærmtrold – digitalt heroin eller verdens bedste værktøjskasse?

af

Del og Like er en podcast om de digitale dilemmaer, som vi alle forholder os til i hverdagen. I Del & Like #4 spørger Christiane Vejlø panelet hvad der findes af både fordele og ulemper ved vores fascination af skærmene omkring os.

Nogle mennesker er mestre i at multitaske og dobbeltscreener, når de ser tv, andre ryger i phubbing-fælden og er slet ikke til at komme i kontakt med, når næsen er begravet i telefonens skærm og al kommunikation ryger henover hovedet på dem. Christiane Vejlø tager med sit panel i dagens program skærmene til eftersyn – for hvordan påvirker det os mentalt, når vi bruger flere timer om dagen med øjnene rettet mod en skærm?

I fjerde afsnit af podcasten Del & Like deler Chief Product Officer i Clio Clara Mai Kunstmann og tv-speaker/jurastuderende Susanna Rankenberg ud af, hvor meget tid de selv bruger på at have næsen begravet i skærmen og måder at undgå at blive fanget i notifikationshelvede. Er okay at ringe direkte til den, du gerne vil snakke med eller skal man varsle sit opkald først med en SMS? Hvordan opretholder man social etikette og undgår for mange notifikationer, som kræver din og andres opmærksomhed på en og samme tid?

For hvis skærmen stjæler din opmærksomhed til din gode vens store runde fødselsdagstale, og dit fix af Wordfeud pludselig bliver mere interessant end at være til stede, hvad er konsekvenserne så? Nogle mener sågar at skærmene omkring os er decideret farlige for vores mentale helbred, og hele 76% af os er bekymrede for at de sociale medier påvirker børn og unges psyke negativt, mens 41% er bekymrede for andre voksne. Se befolkningsundersøgelsen fra ADD projektet.

Omvendt kan der også være fordele ved at vores børn bruger computerspil til læring og gør dem dygtigere, fordi de styrker deres reflekser og sans for at bygge ting i spil som Minecraft og Roblox. Måske handler det i virkeligheden om gode skærmvaner mere end egentlig afhængighed som nogle kritiske røster sammenligner med et fix heroin? Det hjælper Phd og lektor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet Jesper Aagard med at gøre os kloge på i podcastafsnittet, som vi lover du kan lytte til uden at kigge på din skærm imens.

Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for Algoritmer, data og demokrati projektet. 

Lyt ved at søge på podcasten Del og Like i din appstore. Programmerne udkommer også i podcasten Elektronista, som du finder gratis samme sted. Hvis du vil dele dit eget digitale dilemma eller har forslag til emner, kan du slide ind i @christianevejlo’s DM på både twitter og Instagram

Links fra dagens program:

Add-projektet om skærmtid og psyken.

Hør Jesper Aagard fortælle mere om hans forsking i Brinkmanns Briks fra 24/04/2019 om skærmpanik.

Mark Prensky i video om ‘digital natives’ og den omdiskuterede afhandling ‘Digital Natives, Digital Immigrants’ fra 2001.

Vi har også fundet lidt flere artikler om emnet som du finder herunder.

Nej du er ikke afhængig af din smartphone (men derfor kan du godt lægge den lidt væk).

Digital dannelse i børnehøjde.

Anmeldelse- Antitech bogen Offline skræmmer os væk fra det, som er vigtigt.

Anbefalinger: Downdog yoga-app og Yoga with Adrienne på youtube.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *