Elektronista Slammer #1- Lavet på koncentrat

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Lige nu har du brug for en Elektronista slammer! Dit perfekte teknologiske konversationskort. Et hurtigt og hårdt shot af ugens highlights i tech og sociale medier. Vi udvælger og koger ned. Du ved det hele på 3 minutter. Elektronista Slammer er lavet på koncentrat. Tilsæt selv nuancer.

155039

#Bremerholmgate

Hvad skete der egentlig? Københavnsk blomsterhandel havnede denne uge i det man i PR sammenhænge kalder en shitstorm. En pige havde overværet en gammel mand få afslag på indpakning af en buketblomster. Hun kom ham til undsætning og delte herefter sin harme på Facebook, hvor netværket gik amok og spamdelte hendes kommentar over 5000 gange. Historien ramte Twitter med hashtagget #bremerholmgate og siden hen med vanlig forsinkelse også de gammeldaws medier. Her formåede butikejeren Blomster Bjarne at blive et endnu større PR mareridt end han var i forvejen ved at referere til whistlebloweren som ”kvindeforvirret”. Stemningen på de sociale medier pendulerede mellem ”ej for helvede hvor er det bare strengt” og ”slap dog af med det der massehysteri”.  Stikprøver foretaget af Twitterbrugere viser at Bremerholm stadig yder dårlig service.
Hvad tager vi med os? At man ikke slipper afsted med dårlig service, når først internettet går i selvsving. Og at Blomster Bjarne ikke har høje tanker om hverken sociale medier, service eller kvinder. (han fortalte mig iøvrigt han hedder Elvis til efternavn!).
Hvad mener vi om det? Blomster Bjarne siger han er på vej på pension. Måske han skulle overveje et seniorkursus i sociale medier og service?
Se også: Analysen på Heltnormalt.dk

Blockbuster lukker butikker ned
Hvad handler det her om? En videoudlejningsbutik der blev ved med at argumentere for at folk selvfølgelig ville blive ved med at synes det var fedt at trække i tøjet og gå ud i regnen for at hente film hos Blockbuster, når alternativet var at ligge i sofaen i nattøj med Netflix og iTunes.
Hvad sker der så nu? Blockbuster har været presset længe, men lukker nu de sidste 300 butikker i USA. Det kommer til at koste omkring 2800 jobs. Vi forventer Netflix gnider sig i hænderne.
Hvad mener vi om det? Øv tænk hvis de også lukker den på Trianglen i København! Det er den bedste slikbutik på hele Østerbro!

Social media week kalder alle ”eksperter”
Hvad er det nu det er? En uge proppet med social media foredrag og workshops og smarte events fordelt over hele Købehavn samtidig med at andre byer i verden også har smarte social media events, foredrag og smarte workshops.
Hvem kan være med? Alle der har lyst, og vi forventer at se en del ”social media experts” både blandt publikum og som talere. Faktisk er både arrangører, deltagere og fremmødte eksperter i sociale medier. Ellers kan de skrive det på CV’et når ugen er slut.
Hvad skal du huske? Hashtag, Hashtag, hashtag, og at du kan læse mere på socialmediaweek.org/copenhagen

 

 

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 3 =

No Comments Yet.