Er tabletten på vej ud?

2 Min læsning

Ny analyse viser, at de mange ejere af iPads og andre tablets slet ikke bruger deres tablets til at gå online med. Er det nok en indikation af, at tablets er ved at være yt?

TABLETS IKKE ONLINE NY

Diskussionen om, hvorvidt tablets er på vej retur efter flere års kæmpe succes, skal nok få ekstra næring af en interessant ny analyse. Den viser nemlig, at 30 pct. af tabletejerne slet ikke bruger deres iPad eller anden tablet til at gå online med. I stedet bruger 83 pct af tabletejerne deres smartphone til at surfe med.

Netop muligheden for at kunne go online på en komfortabel måde uden at skulle have en stor pc foran sig, var ellers et af hovedargumenterne, da tabletterne blev lanceret for fire-fem år siden.

Analysen fortæller desværre ikke, hvad folk så bruger deres tablet til, hvis det ikke er at surfe nettet. Måske mange har opgivet dem helt til fordel for smartphones med stadig større skærme.

Global Web Index har spurgt tabletejere i 33 lande om, hvilke apparater de har brugt til at gå online med i den seneste måned. Kun 70 pct. svarede deres tablet, mens hele 92 pct. brugte deres hjemme-pc / laptop og 52 pct. deres pc og laptop på arbejdet.

Ifølge analysen er anvendelsen af tablets til internet faldende – selvom 40 pct. af internetbrugerne ejer en. Til gengæld vokser brugen af smartphones til surfing, hvilket kunne tyde på, at tabletten er på vej ud. En trend, der også bekræftes i markant faldende salgstal for Apple iPad og andre populære tablets i det seneste år….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven − 2 =

4 Comments
  • Kamille
    december 3, 2015

    Altså, jeg elsker min iPad. Jeg er nu også online næsten konstant. Både på telefonen og iPaden.

  • Annika
    december 4, 2015

    Lidt sjovt – jeg kender flere som ikke har en PC men kun tablet, og andre som ca aldrig tænder pc mere…
    Personligt bruger jeg pc, tablet og mobil til surf – og PC er i mindre grad end før, mens de andre 2 er stigende, især tablet.
    Men du kan også tage en anden gruppe og få et andet resultat.

  • Jan
    december 21, 2015

    Jeg kan heller ikke fungere uden min iPad, sommer online.
    Undersøgelsen siger ikke noget om hvordan der er spurgt. Min antagelse er, at folk bruger deres tablet til spil, ebøger og streaming af serier. Hvis folk ikke opfatter det som, at være på internettet giver det en lavere score …

    • Leif Bomberg
      december 21, 2015

      Hej Jan

      Prøv at følge linket i artiklen. Så kan du se præcist, hvordan spørgsmålet er stillet.