10 afgørende nytårsforsæt for et lykkeligt 2016

2 Min læsning

Gratis nytårsforsæt! Der er også et til dig…

Billede 31-12-2015 17.21.27Endnu et år er gået og vi ser tilbage og gør status. Ikke længere bare for os selv, men åbent og delende på de sociale medier. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den melankolske tone, der har lagt sig i statusopdateringerne hos mange af mine Facebook venner. Evalueringer af året der gik. I mange tilfælde erkendelser af at et 2015 annus horribilis.

Sociale medier er directors cut af vores liv. Men landet ligger således at sygdom, skilsmisser, ensomhed, skrøbelighed, misbrug, brudte familiebånd, depression, angst, stress, druk, svigt og selvfølgelig død også er en del af vores liv som de små, forgængelige mennesker vi nu engang er. Og når man er hårdt ramt kan det føles som om resten af verden blot glider ubekymret videre. Så kan det faktisk være en trøst at erkende, at også andre kæmper deres kampe. At det vi ser på sociale medier, i pressen og til dels i det flygtige møde med folk ikke fortæller den fulde historie. Sociale medier kan fortælle den perfekte historie, men måske er 2016 året, hvor vi kan bruge dem med lidt flere nuancer?

Mit eget nytårsfortsæt handler om rummelighed. Både udadtil og indadtil. Og hvis nogen står og mangler nytårsforsæt for 2016, så kommer der her en særlig Elektronista nytårsservice.

10 afgørende nytårsforsæt for et lykkeligt 2016

Pluk frit fra listen eller tag dem alle!

1. Back din computer op jævnligt
2. Fortæl en fremmed om din største angst.
3. Slet halvdelen af dine apps på telefonen. Du bruger dem alligevel ikke.
4. Bliv venner med et menneske du er komplet uenig med
5. Få din smartphone ud af soveværelset
6. Spørg dig selv om du gør hvad der skal til for at være den du gerne vil være, og svar ærligt
7. Tænk før du shitstormer. Er sagen virkelig proportionel med angrebet?
8. Lav en ændring i dit liv som bringer dig tættere på det du godt ved du er
9. Drop meningsløs zappen på flow tv og se gode streamingserier istedet
10. Drik den gode vin, brug den fine parfume, giv slip og elsk mere!

Hvilket tager du fat på allerede idag?

Og med det tak for 2015 og rigtig godt nytår til alle ❤❤❤❤🍾🍾🍾🍾😘😘😘😘

Turn it on!

Christiane…

Gif-Happy-Holiday-1

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four − two =

1 Comment