25.000 europæere sagsøger Facebook- er grænsen for datadeling nået?

5 Min læsning

Elektronista har været i TVAvisen til en snak om retsagen mod Facebook. Se indslaget lige her og læs hurtigt op på sagen herunder.

Facebook-soegsmål-TVavisen

Når du deler et billede af din kat på Facebook, så ligger det på en server hos Facebook. Helt ok ik? Din venneliste og deres venner har Facebook også gemt – også de kontakter du har slettet og dem som har søgt anmodning om venskab. Nå men det sker der vel ikke noget ved vel? Når du åbner et chatvindue for at snakke privat med en ven,  så gemmer Facebook også alt I taler om. Også når I taler om politik, ideologi, sygdomshistorie, chefen, kærlighedslivet, seksuelle præferencer og hvor mange joints i har røget og cykler I har stjålet som vilde teenagere. Også selvom du sletter chatten. Og vi ved ikke helt hvad Facebook har tænkt sig at bruge alt den her data til. F.eks. har de ifølge dokumenter fra Whistle Blower Edwards Snowden en aftale med NSA. Er du stadig helt ligeglad?

Det er der ihvertfald 25.000 europæere heraf 358 danskere der ikke er. De har nemlig i fællesskab stævnet Facebook for at misbruge personlige oplysninger og sagen europe-v-facebook.org indledes 9. april i Østrigs hovedstad Wien. “We want to know if our fundamental rights are respected and enforced against tech giants like Facebook, or if our rights are only existing on the paper” står der på hjemmesiden og formålet med søgsmålet er ” to make Facebook finally operate lawfully in the area of data protection”.

Det der kan blive en alvorlig trussel for det frie flow af data mellem digitale brugere i EU og amerikanske virksomheder som Facebook, Google og Apple, er initieret af Max Schrems- en østrigsk jurastuderende, som ikke mener at de fundamentale europæiske love om databeskyttelse bliver fulgt som de burde. Schrems har i flere år siden et studieophold i USA kæmpet for at få Facebook til at rette sig ind efter europæisk lov. 25.000 har meldt sig i det fælles søgsmål og flere står på venteliste.

Radiovært på Radio24syv Anders Kjærulf er en af de 358 danskere som er med på listen. Til Elektronista siger han.

“Forretningsmodellen som Facebook repræsenterer er usund. Vi kan ikke blive ved med det her. For at få noget gratis samtale lader vi dem opfører sig som om de er NSA. Det kommer til at gå galt på en eller anden måde. Slides fra Edward Snowden viser iøvrigt de samarbejder med NSA om indsamling af vores oplysninger. Det kan ikke være rimeligt, at samtidig med at vi sidder og taler hyggeligt, så bliver vores data gemt og kan bruges i mod os senere. Det burde være muligt at finde en anden model. Jeg kan ikke se hvorfor prisen for det jeg laver, skal betyde at jeg stort set har en kamera op i røven. Hver gang jeg chatter med nogen gemmer Facebook det. Resultatet er at vi bliver selvcensurerende og ikke handler og taler frit. Vi opfører os som om vi bor i DDR. Så længe vi taler om pæne ting og sender et billede af en kat, så er det fint. Men så snart folk begynder at tale om noget alvorligt, så skifter de over i privatchat. Måske uden at tænke over hvad Facebook egentlig gør ved det de gemmer. De bygger ovenpå lag på lag fordi det er penge værd. Det er langt mere lukrativt at gemme vores data end at lade os betale 70 kr. om måneden for at bruge tjenesten”. 

Der er ifølge Schrems mange ting galt med Facebook. 

1.  Facebook indsamler og gemmer store mængder brugerdata- også slettede. Det er umuligt for brugeren at have overblik over hvor meget der bliver gemt og hvad Facebook egentlig bruger det til. Den slags håndtering af data går ifølge europe-v-facebook.org ikke under EU lovgivning

2. Det er ikke tilstrækkeligt muligt at sige fra overfor Facebooks håndtering af brugerens data

3. Facebook overvåger hvad vi laver på tværs af internettet. F.eks. via likeknapper og Facebook monitorerer og analyserer brugerne gennem big data systemer.

4. Facebook arbejder sammen med den amerikanske efterretningstjeneste NSA

5. Facebook deler brugerdata ulovligt med eksterne applikationer

Hvad bør Facebook så gøre i stedet?

Facebook skal i det hele taget følge Europæiske lovgivning og det betyder følge europe-v-facebook.org. blandt andet at Facebook skal være meget mere transparent, rykke fra en opt-out til opt-in kultur, så brugerne ikke automatisk har helt åbne sikkerhedsindstillinger, give brugeren mulighed for at slette kontoen fuldstændig og gøre det helt tydeligt, hvad der sker med brugerens data. Facebook skal holde op med lade brugerne handle på vegne af andres data, f.eks. ved at give Facebook adgang til venners telefonnumre og emails fra telefonbogen eller ved at tagge venner uden tilladelse på billeder. Facebook skal samtidig følge loven der siger, at alle brugere har ret til at få adgang til alt hvad en virksomhed gemmer om dem. Lige nu er det ifølge europe-v-facebook.org meget besværligt og nærmest umuligt at få adgang til informationerne.

europe-v-facebook.org kritiserer også Facebooks monopol som verdens største sociale netværk, og foreslår at der i fremtidens skal være en åben standard for sociale netværk lige som vi kender det fra emails. Således at vi kan vælge det netværk, vi har det bedst med og stadig kommunikere med vores venner på tværs af platforme.

Han ville have alle oplysninger ud om sig selv. De sendte ham 21.000 sider, fra slettede beskeder til venner han ikke havde mere.

Selvom erstatningen pr. sagsøger “kun” er 500 euro kan det koste Facebook dyrt hvis Max Schrems og co  vinder sagen For ikke at tale om ændringer af Facebooks praksis som kan have seriøs indflydelse på deres forretningsmodel. Den første høring er 9. april i Wien.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × one =

No Comments Yet.