5 vigtige tips til sociale medier-1 af dem kan redde verden!

2 Min læsning

Ifølge en artikel i B.T bliver vi dummere af at være på Facebook. Pointen er, at vi møder folk, der ligner os selv og derfor hele tiden får bekræftet, hvad vi ved i forvejen. Jeg blev bedt om at komme med nogle gode råd til et bedre social media liv. Og selvom jeg ikke nødvendigvis lige mener, at vi bliver dummere af Facebook, så har jeg en holdning til det med netværket. Det er skønt, vi er venner med vores venner på de sociale medier. Det er jo faktisk pointen. Men hvis man ønsker at bruge sociale medier til at bliver inspireret, udfordret og se verden fra en ny side, så synes jeg faktisk, det er en rigtig god idé at følge mennesker, som ikke ligner én selv, og som måske endda mener noget andet end én selv. Det er i krydsfelter, de gode idéer opstår, og så kan det da kun være bedre for verden, hvis vi allesammen gør lidt for at forstå hinanden bedre. Og det er faktisk en holdning jeg deler med paven! Se den ret fine video fra Vaticanets Youtube kanal nederst.

Her er de 5 råd til god uddnyttelse af sociale medier. Men hvad tænker du? Er du venner med nogen som er væsentlig anderledes end dig selv? Eller er det bare for besværligt/irriterende eller aner du ikke hvor du finder dem?

5 tips til et bedre liv på sociale medier

  1. Hav mere end én konto. Du får forskellige ting ud af de forskellige sociale medier. Nej Twitter er ikke bare lige som Facebook.
  2. Brug tid og engagement på at forstå en ny platform. Del indhold og interagerer med andre. Når du liker, får folk øje på dig.
  3. Overvej din stemme på de forskellige medier. Nøjagtigt som der er forskel på hvordan du taler med vennerne og med chefen, er der også forskellige jargon på de sociale medier. Lad være med at dele festbilleder på LinkedIn og skån dine facebook venner for de alt for corporate historier.
  4. Bliv venner med folk der er anderledes end dig selv. Hvis du vil inspireres og tænke nyt skal du ud af filterboblen. Opsøg mennesker og profiler som står for noget andet.
  5. Tal ordentligt! Og tænk før du hopper med på en shitstorm. Mands minde er ikke længere 14 dage, ting forsvinder ikke fra nettet. Synes du virkelig den person eller den virksomhed fortjener, at den enkelte sag overskygger hele deres virke?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − 3 =

No Comments Yet.