Ansigtsgenkendelse holder øje med uvorne elever

af

Sidder eleverne uroligt? Hvem tygger tyggegummi? Hvem spiller spil på mobilen i timen? Hvem stirrer ud af vinduet uden at følge med? Hvem ryger i frikvarteret? Hvem driller? Og hvem er overhovedet kommet i skole? Ville det være smart at have 100% styr på det?

A

nsigtsgenkendelsesteknologi fra Kina gør det nu muligt at overvåge eleverne, fra de ankommer til de forlader skolen (og så er der nok noget andet, der tager over). 

Kina er ikke bleg for at overvåge borgerne. De er endda igang med at bygge et system, hvor alle borgerne får en karakter baseret på deres adfærd i samfundet. Er de gode betalere? Har de “gode” venner? Overholder de færdselsreglerne? Er de rygere? Det står ikke helt klart, hvilken data der bliver brugt til at udregne den endelige karakter. Men adfærd i skolen kunne f.eks. medvirke til at tegne portrætter af skolebørn. 

Systemet hedder “intelligent classroom behavior management system”,  og teknologien skanner eleverne hvert 30 sekund. Systemet holder øje med elevens humør, hvor meget eleven rækker hånden op, og om eleven f.eks. er faldet i søvn. Fordi eleverne bliver genkendt, hvor end de går på skolen, behøver de heller ikke at medbringe ID på biblioteket, når de låner bøger eller i kantinen, når de køber mad. 

Men er komplet overvågning den rigtige løsning? Hvad synes du? 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *