Digital velgørenhed

3 Min læsning

Et stigende antal danskere ønsker at støtte en eller flere nødhjælps- eller humanitære organisationer, og donation via digitale kanaler bliver mere og mere populært.

Donér dig selv

Er du typen, der gerne vil se og opleve ting på egen hånd, kan du vælge at tage frivilligt arbejde i udlandet med en interesseorganisation. På den måde donerer du dig selv og din hjælp i arbejdet med en eller flere mærkesager, der ligger dig på sinde. Frivilligt arbejde i udlandet er en god og meget sympatisk måde at hjælpe andre på, men i en travl hverdag kan det være svært at finde tid i kalenderen til at rejse ud i verden og arbejde frivilligt. Men hvis du kan finde tiden og overskuddet til det, så hepper vi på dig!

Velgørenhed på mobilen

Hvis ikke frivilligt arbejde i udlandet er en option for dig, er der selvfølgelig andre måder, hvorpå du kan hjælpe. Du kan smide i indsamlingsbøtten, når Røde Kors banker på døren, men du kan også vælge en mere digital indgangsvinkel og yde velgørenhed via mobilen. Det handler ikke om, at du skal donere via MobilePay men derimod, at du donerer via dit mobilabonnement.

Green Speak er en teleudbyder, der har fokus på velgørenhedsarbejde, og som donerer hele deres overskud til forskellige velgørenhedsorganisationer. Hvem der doneres til og hvor meget, afgøres af selskabets egne kunder. Det er en sympatisk måde at tænke telefoni på, og det åbner op for, at en masse andre virksomheder kan følge i deres fodspor.

En anden måde, du kan yde velgørenhed med mobilen, er ved at sælge dit baggrundsbillede. Det lyder måske lidt mærkeligt, men idéen er faktisk relativt simpel. Via en app køber firmaer reklameplads på din telefon og donerer pengene til velgørenhed. Ligesom med Green Speak, er Danish App Lab (som navnet også antyder) et dansk foretagende, og det styrker teorien om, at vi i Danmark er meget optaget af at hjælpe mennesker i nød.

Vi tjekker i gennemsnit vores smartphones 150 gange om dagen, så det giver rigtig god mening for annoncører at få en plads på din baggrundsskærm. Billederne er ikke store logoer, der fylder hele skærmen, men derimod blot et lille hjørne, så du slipper for at bekymre dig for meget om æstetikken. Hvilket billede du vælger, og hvilken organisation, du ønsker at støtte, er fuldstændig op til dig selv.

Hvad bliver det næste?

Fremtidsforskning er et svært studie, men tidligere har vi skrevet om de smarte ShiftWear sneakers, der er en ny type sko, du selv kan designe via en app til mobilen. Det er ikke utænkeligt, at firmer i fremtiden – såfremt ShiftWear bliver en succes – vil købe plads på dine sko, og du dermed agerer omvandrende reklamesøjle. Der er potentielt masser af steder, firmaer kan annoncere med dig som primusmotor, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × five =

1 Comment
  • Bettina
    april 26, 2016

    Tak for et spændende og informativt indlæg.
    Jeg har selv velgørenhedsbloggen: Ringe i Vandet, og er derfor altid på udkig efter spændende velgørende tiltag.
    Jeg tænkte på, om jeg måtte bringe et lille sammenkog af dit indlæg på min blog, og så til gengæld linke videre til din blog, så mine læsere kan læse hele dit indlæg, hvis de interessere sig for digital velgørenhed?

    De bedste hilsner

    Bettina Lindskow
    Stifter af bloggen Ringe i Vandet
    https://bettinalindskow.wordpress.com