Elektronista tester Microsofts nye bærbare vidunder

6 Min læsning

Endnu et år, endnu en Surface. Men nu har Microsofts unikke computer fået konkurrence fra iPad Pro. Kan Microsoft stå distancen mod Apple? Vi tester Surface Pro 4!

surfacepro4.0.0

Et nyt årstal betyder også en ny Microsoft Surface. Det er nu fjerde år i træk, at Microsoft lancerer en ny version af deres unikke tablet-computer hybridmaskine. Men det er først i år, at Surface-maskinen har fundet dens identitet, og det skyldes mere end bare lækkert hardware.

Windows 10 ændrer alt

Selve Surface Pro 4 har på ydersiden ikke meget nyt at byde på. Der er sædvanlige forbedringer i processoren, grafikkortet og RAM’en har fået en opgradering til 2015-standarden. Skærmen har fået en fordobling af pixels og ser samtidig exceptionel ud med en farvegenskabelse, der virkelig slår stort set alle andre konkurrenter på markedet. Designet er velkendt, og har du rørt ved sidste års Pro 3-model, så ved du lige præcis, hvad du går ind til. Det er stadigvæk samme elegante design og en kickstand, der kan stå i næsten hvilken som helst vinkel.

SurfacePro3Kickstand

Der hvor forskellen virkelig er, ligger inden i maskinen. For derinde finder du Windows 10, og det er det, som gør Surface Pro 4 en radikalt anderledes oplevelse. Surface-maskinerne har altid i større eller mindre grad været holdt tilbage af Windows 7 og 8.

Begge styresystemer, der har været kompromisser mellem Microsofts ønske om at lave et touch-baseret styresystem, men samtidig bevare kernen af Windows og dets design baseret på en mus. Det har aldrig fungeret efter hensigten, og selv med Windows 8 som fjernede en masse af fejlene ved Windows 7, så var Surface Pro 3 fra sidste år stadigvæk hårdt påvirket af situationen. Det føltes aldrig som en rigtig computer, men mest af alt som en tablet, der havde taget de voksnes tøj på, men ikke passede ned i det.

DSC00778

Med Windows 10 føles det faktisk som en fornuftig computer langt om længe. Du er ikke tvunget til at bruge maskinens touch-skærm medmindre, du faktisk vil, og Windows 10 er decideret rart at navigere og bruge på en Surface Pro 4. Med tilføjelsen af Windows 10, så står hele Surface-oplevelsen pludselig langt stærkere, end den nogensinde har gjort før. Det er en en brugbar computer nu, og det ændrer hele ens perspektiv i forhold til maskinen.

Som med alle de andre Surface-maskiner, så følger der en pen med i pakken. Pennen er rar at holde, og den har nogle seje integrationer med Windows. Hvis du klikker på pennen én gang, så åbner den OneNote på et splitsekund, og du kan gå fra at have en sort skærm til at tage en note på to sekunder. Det er en virkelig fed ting for studerende, der har brug for at kombinere almindelig tekst fra et tastatur og håndskrevne noter. Dem der er interesseret i at tegne kan helt sikkert også få noget fornuftigt ud af den nye pen, og den vanvittigt lækre skærm, som er på Surface Pro 4. Der har exceptionel farvegengivelse, og alting står super skarpt.

https://youtu.be/6Gh4o9IqeEU

Surface Pro 4 har dog også nogle funktioner i sig, som kun kan lade sig gøre takket være Windows 10. Den mest imponerende af dem er Windows Hello. Som basalt set er den der genkend-dit-ansigt-og-log-ind-med-det-funktion, som de fleste Android smartphones har haft i fem år, og som aldrig har virket efter hensigten. Men Windows Hello virker. Det infrarøde kamera kan se i mørke, og selv med solbriller, morgenhår eller et halstørklæde kunne Windows Hello genkende mig og logge mig ind på computeren.

Det som gør Windows Hello ekstra interessant er, at det er vanvittigt hurtigt. Det genkender ens ansigt og logger dig ind langt hurtigere, end det ville tage at indtaste en pinkode eller et almindeligt kodeord. Og det er der, hvor Windows Hello for alvor stråler. Det tilbyder sikkerhed, men uden at gå på kompromis med hastighed og brugervenlighed.

Tilbehør, som ikke burde være det
På tilbehørsfronten finder vi det efterhånden velkendte tastatur-cover. Det er mig stadigvæk en gåde, hvorfor Microsoft sælger det separat fra maskinen. Men køber du det, og klikker det til din Surface, så er resultatet, at du har en ret god bærbar computer.

https://youtu.be/SEYrDDG2lPk

Det er en lille og elegant maskine, og i 2015 udgaven af tastatur-coveret er der blevet gjort kvantespring i forhold til tasterne. På de tidligere modeller føltes det som om, man trykkede på et stykke stof. Men den nye model har rigtige taster, der er adskilt fra hinanden kan derfor bruges som et rigtigt tastatur. Trackpaden er acceptabel, men ikke helt så imponerende som tasterne.

Windows 10 duer bare ikke som en tablet-oplevelse
Men flår du så tastaturet af Surface Pro 4 og står tilbage med en touchskærm og Windows 10. Så har du en oplevelse, som er svær at anbefale. Det kan til nøds fungere i korte perioder, hvis du lige skal starte Netflix eller vise noget til nogle andre. Men at bruge Surface Pro 4 uden et tastatur, fjerner i høj grad en stor del af maskinens potentiale og grundlag for, hvorfor det er så sej en maskine.

For det er en virkelig spændende lille bærbar computer. Den bruger et styresystem, der er fantastisk. Selve hardwaren er der, hvor den almindelige brugeroplevelse ikke føles langsom eller tung. Designet af maskinen er fantastisk, og skærmen på maskinen er imponerende. Det hele er der til at bygge et fundament for en virkelig god bærbar computer. Hvis du altså også lige køber tastatur-coveret.

Surface Pro 4 – mere computer end tablet
Sammenlignet med iPad Pro er Surface Pro 4 en rigtig interessant maskine. Modsat iPad Pro er Surface en fuldblods computer.

Surface Pro 4

Surface Pro 4 og priser

Surface Pro 4 kan købes i en række forskellige konfigurationer. Du kan få basis modellen til 7.699kr, og derfra kan du få forskellige variationer indtil du rammer loftet på 18.999kr. Det er dog på ingen måde værd at investere så mange penge i en Surface maskine, medmindre du leder efter et transportabelt filmredigeringsstudie. Maskinerne i den billige ende vil kunne tilfredsstille størstedelen af behovene hos de fleste.

Men udover selve maskinen, så skal du nok også investere i deres tastatur-cover, som koster 1200kr.

Microsoft insisterer stadigvæk på at sælge Surface Pro 4 uden deres tastatur-cover. Hvorfor de ikke bare ligger det ved maskinen er uforståeligt, for uden det tastatur, har du bare en meget underlig tablet-oplevelse, som ikke er specielt interessant.

1887eb0e-a42a-4f99-8cdf-3ce7bd262e22

Alternativt kan du selvfølgelig koble et trådlåst tastatur og mus til en Surface Pro 4 og bruge det som en computer på den måde. Men det er synd, at Microsoft ikke vil give tastaturet væk sammen med maskinen, da det fjerner en stor del af glæden ved Surface Pro 4.

 

Surface Pro 4 – Mere bærbar end tablet

Dette års Surface model er for alvor mere end bare en tablet. Det er en fuldblods computer, der kan opfylde alle ens behov. I en verden hvor Apple kræver samme pris for en stor udgave af iOS, så er det utroligt interessant, at Microsoft med Windows 10 og Surface Pro 4 er gået i den direkte modsatte retning, og har lavet en maskine, der er fokuseret på produktivitet frem for noget som helst andet.

Hvis du jagter en bærbar computer, som kan fungere som tablet, selvstændig maskine og som hjertet i et hjemmekontor, koblet op til flere skærme, så er Surface Pro 4 det eneste rigtige bud, hvis du vil bruge Windows 10.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fifteen − 6 =

No Comments Yet.