Emma Gad for gadgetfolket- den gode etikette

af

Hvis Emma Gad havde levet i dag, ville hun formodentlig have gjort en del ud af at rådgive om, hvordan man gebærder sig med teknologi, når man er ude blandt andre mennesker. Ingen har lyst til at lade forstyrrende, teknologiske elementer gøre en middag hos vennerne til en dårlig oplevelse. Her får du en række dos and don’ts. 

Ting, du BØR gøre med dine med gadgets:

1. Sørg for, at din smartphone ikke forstyrrer

D

e fleste smartphones har en ”Forstyr ikke”-funktion. Brug denne i stedet for lydløs.

2. Lav en VIP-liste

Der er altid nogle mennesker, der er vigtigere at modtage et opkald fra end andre, når man er til middag hos vennerne. Er der tale om en højtid, ryger der også altid gruppe-sms’er rundt i hobetal, så din telefon kan give lyd fra sig eller vibrere hele tiden. Men du vil måske gerne tage telefonen, når forældrene eller babysitteren ringer. Så lav en VIP-liste og sæt disse numre ind som undtagelser i Forstyr ikke-funktionen nævnt ovenfor.

3. Tag en lader eller et eksternt batteri med i tasken.

Det er surt at miste et opkald fra den førnævnte VIP-liste fordi, du er løbet tør for strøm.

4. Læg smartphonen fra dig, når du ikke bruger den

Der er masser af muligheder for at bruge en smartphone under en god middag med vennerne, lige fra selfies til den YouTube-video, du lige skal vise frem. Men læg den helt væk, når den ikke er i brug.

5.Sluk TV’et

Hvis det er dig, der har venner på besøg, så tænk over, hvordan du bruger dit TV. Ofte lader man TV’et stå og kværne i baggrunden, men det gør det svært for folk at holde opmærksomheden. Sæt en pejsevideo eller musik på det i stedet, så kommer samtalen til at gå en hel del bedre.

6.Brug en playliste

Hvis du spiller musik i baggrunden til middagen er der ikke noget mere irriterende og asocialt end at skulle skifte musik hele tiden. Sæt i stedet en lang playliste med musik på anlægget og lad det spille uden forstyrrelser. Tænk eventuelt over, hvornår på aftenen, de forskellige sange kommer på, og planlæg musikken derefter.

Ting, du IKKE bør gøre:

1. Lad være med at have hovedet begravet i en gadget hele aftenen

Hvis du virkelig ikke kan holde de mennesker ud, du er til middag med, og føler du skal flygte ned i en skærm, så skulle du ikke være kommet til middagen.

2.Lad være med at arbejde på smartphonen, laptoppen eller tablet’en, hvis du har middagsgæster

E-mails kan i 99% af tilfældene vente.

3. Lad være med at foretage mere end én afbrydelse

Hvis du venter på en vigtig e-mail, et telefonopkald eller lignende, så sørg for at forventningsafstemme med gæsterne, når de ankommer, og gå diskret afsides, hvis du f.eks. er nødt til at tage opkaldet. Hvis der er mere end én ting, du skal tage dig af – aflys middagen.

4. Lad være med at diskutere værtens valg af musik eller baggrundsbilleder på tv-skærmen

Hvis du ikke kan lide sangen på Spotify-playlisten, så vent lidt, der kommer nok noget, du kan lide, lidt
senere. Lad for alt i verden være med at gå hen og pille i playlisten på smartphonen eller tablet’en.

5. Lad være med at tage uforbeholdent mange billeder og videoer

For det første er der måske folk til stede, der ikke har lyst til at blive vist frem i en brandert i baggrunden på et Facebook-billede. For det andet er det uhøfligt at sidde med kameraet eller smartphonen fremme hele tiden. For det tredje er det måske sjovere at opleve virkeligheden med øjnene i stedet for gennem en skærm.

6. Og endelig: Lad være med at kritisere din værts gadget-etikette

Selvom du følger alle rådene ovenfor, kan andre have truffet nogle andre valg. Det skaber stadig dårlig stemning, hvis du er fordømmende i stedet for forstående overfor andres valg af gadget-brug.

I samarbejde med DBA Guide

1 Svar
  • Mikael
    januar 20, 2017

    Den skal helt væk! Medmindre det er en nødsituation, hvor fx en nærstående ligger på intensiv eller tilsvarende, så er der ikke noget der hedder vip liste eller andet.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *