Find det bredbånd, der passer dig bedst

af

Er dit bredbånd for dyrt? Er det for langsomt? Måske begge dele? Her får du en række bud på, hvordan du løser dine internetproblemer.

M

ange mennesker betaler mere for deres forbindelse, end de egentlig burde. Det er frustrerende. Især fordi internet er så vigtig en del af vores hverdag. Måske er det på tide, at du finder dig en ny internetudbyder? Elektronista har i samarbejde med Samlino.dk undersøgt 3 forskellige adresser i de største byer i Danmark for at give dig et billede af, hvor i landet du kan dække dit behov billigst.

Kriterier

For at indgå i analysen skal abonnementet/selskabet leve op til følgende kriterer:

  • Kriterium A = Min. 30 Mbit/s (det abonnement der kommer tættest på)
  • Kriterium B = Bredbånd skal udbydes på den valgte adresse for at indgå
  • Kriterium C = Prisen og hastigheden for den specifikke adresse skal kunne indhentes online

Dermed indgår følgende selskaber i analysen: Telia, DanskNet, Fullrate, YouSee, Telenor, DLG-Tele, HIPER, KvikNet, Altibox & Waoo.

 

Her får du den bedste forbindelse i København, Odense og Århus

På den testede adresse i København var der ikke mange internetudbydere, der kunne levere en 30 Mbit/s forbindelse. Faktisk var det kun Fullrate, Telia og YouSee. Fullrate er billigst af de 3 til 229 kroner om måneden for 30 mbit/s. Der var dog adskillige selskaber, der kunne dække en hastighed på 10 Mbit/s. Her fås det billigste abonnement hos udbyderen Telia for kun 199 kroner per måned, ingen opstartsomkostninger samt de første to måneder gratis. For 199 kroner kan du dog få over dobbelt så mange mbit/s, hvis du vælger at blive kunde hos KvikNet.

samlino bredbånd graf 1

I Odense er det atter Telia, der leverer det billigste 10 Mbit/s-abonnement. Men går man efter en hurtigere hastighed, findes den billigste løsning hos KvikNet, der tilbyder hele 50 Mbit/s for blot 199 kr. pr. måned. Generelt er der utrolig mange udbydere i Odense, hvilket gør det nemmere at finde et abonnement, der passer helt til dine behov.

samlino bredbånd graf odense

I Århus, er der ligesom i København ikke mange muligheder for en hurtig forbindelse på den udvalgte adresse. Her er det endnu engang Fullrate, der giver den bedste løsning til en 30 Mbit/s-forbindelse for 229 kroner per måned. Telia tilbyder endnu engang den bedste 10 Mbit/s løsninger til 199 kroner per måned, ingen opstartsomkostninger og de 2 første måneder gratis måneder.

samlino bredbånd graf århus

Når du skal vælge bredbåndsforbindelse, bør du undersøge, hvad dit behov er. Selvom dit dataforbrug afhænger af, hvordan du bruger internettet, så er der her nogle hovedregler, der kan give dig en idé, om hvor meget data du bruger. Tallene er ikke 100% præcise, da de er baseret på et gennemsnit af de forskellige aktiviteter (fx hvor lang en sang i gennemsnit er).

  • 0,3 GB = Surfe på hjemmesider i 40 timer
  • 0,8 GB = Sende 200 emails (størrelsen på vedhæftede filer vil gøre forbruget tilsvarende større)
  • 2,1 GB = Downloade én film (ikke HD)
  • 4 MB = Downloade én sang
  • 5,2 GB = 80 timers online radio

Man kan ikke oversætte det direkte til, hvor mange mbit/s du skal bruge, men som hovedregel siger man 10 mbit/s pr. person i huset.

Ønsker du en særlig hurtig hastighed, kan det være en fordel, at du samler dit mobilabonnement i samme selskab som dit bredbånd. Har du eksempelvis Telia, kan du få op til 50 Mbit til samme pris, som du ellers ville skulle betale for 10 Mbit, hvis du samler bredbånd og dit mobilabonnement. Det er en besparelse på 129 kroner om måneden.

Sådan får du mest ud af din forbindelse

Du kan eventuelt tage en såkaldt speedtest for at se, om du i realiteten har den internethastighed, som din udbyder lover dig.

Din hastighed på nettet bliver bestemt og målt ud fra flere faktorer. Som du kan se ved speedtesten, måler man, hvor hurtigt du downloader noget, og hvor hurtigt, du uploader noget. Din download-hastighed er som oftest det som internetudbyderne markedsfører sig på. Men det er ikke udelukkende din download-hastighed, der bestemmer om du har hurtigt internet.

Bruger du wifi frem for fast kabel, et såkaldt LAN kabel, kan du opleve det, man kalder packet loss, som ofte opleves, når man er på en mindre stabil forbindelse, hvilket wifi er. Det er ikke noget, man vil lægge mærke til medmindre, man spiller et online spil. Sidder du og tjekker dit newsfeed på Facebook, vil du derfor ikke opleve packet loss som et problem.

Men andre ting kan også påvirke din hastighed. Hvis du fx har din router i et skab, skal du få den ud der fra så hurtigt som muligt. Mange tror, at wifi er ligeglad med vægge etc., men det er ikke sandt. Alt fylder og optager “wifi-strålerne”, så de har sværere ved at trænge igennem til deres mål, din mobil eller computer.

Et andet vigtigt element er at tjekke antennerne på din router. Det er dem, der sender signalet ud i en eksplosionslignende form. Hvis antennerne eksempelvis vender ned i jorden, så skyder du wifi-signalet direkte ned i gulvet. Med mindre du ligger dernede med din computer, hjælper det dig ikke specielt meget, så få vendt antennerne op i luften så wifi-signalet kan komme rundt i dit hjem.

Hvis du stadig er i tvivl kan du selv gå ind og sammenligne priserne på din adresse her

*Vær opmærksom på, at priserne i grafikken ikke viser eventuelle oprettelsesrabatter.

*Data er indsamlet d. 14.07. 2016

I samarbejde med Samlino.dk

 

 

 

2 Svar
  • Peter Hansen
    april 8, 2019

    Ret god artikel som giver meget mening. Det hjælper virkelig at få det gode overblik over bredbånd, priser og hastigheder.

  • Simon
    juli 5, 2019

    Virkelig god gennemgang, for det har helt sikkert meget at sige hvilken by man bor i og hvilken hastighed man ønsker, når det rette bredbånd skal vælges. Netop derfor giver det god mening at undersøge markedet grundigt.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *