Friskpresset juice behøver ikke være dyrt

2 Min læsning

Friskpresset juice er lækkert og sundt, og så behøver det ikke koste en formue. Det eneste, du skal bruge er et godt lager af frisk frugt og/eller grønt – og så selvfølgelig en god saftpresser. Køb den fx brugt; der er masser af penge at spare.

Friskpresset juice er blevet superpopulært de senere år. Tag bare kæden Joe and The Juice, som sælger skønne juices i alskens varianter, og som på ganske få år har udviklet sig til et succesfuldt forretningsimperium.

Friskpresset juice er desværre sjældent den billigste option på menuen på byens cafeer og juicebarer. Du kommer rask væk af med en 50’er for et ganske lille glas juice. Det er bare én af grundene til, at du skal lave din egen juice. Og du kan hurtigt og nemt komme i gang. Drop at købe en ny, dyr saftpresser. Køb i stedet din saftpresser brugt. Der er masser at vælge mellem – og du kan finde et glimrende eksemplar til nogle få hundrede kroner. Tjek bl.a. DBA.

Sørg for at købe en saftpresser, der også kan klare hårde grøntsager og frugt som fx gulerødder og ingefær. Det giver dig langt flere muligheder for at lave mange forskellige, velsmagende varianter. En juiceklassiker, som er nem at lave er: appelsin-gulerod-ingefærjuice. Brug den også som drinksmixer med fx rom, og du har en skøn og (næsten) sund sommerdrink.

En del frugt og grønt kan med fordel opbevares på køl, indtil det skal presses til juice. Så har juicen den helt rette svale temperatur, når den kommer ud af presseren.

I samarbejde med DBA Guide

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five − two =

No Comments Yet.