Kongen af powerbanks er landet

2 Min læsning

Genial multi-oplader kan jumpstarte din bil, sætte strøm til hårtørreren og oplade din smartphone hele 32 gange!

Vi elsker vores elektroniske dimser, vi kan ikke leve uden vores smartphones, og vi er afhængige af vores laptops og ipads. Desværre bruger de alle strøm, og har for vane at løbe tør, når vi har allermest brug for dem. Med LogoPowerBanks nye Giga Charger G-600 kan du tage strømmen med dig overalt – og masser af den. Opladeren er med en kapacitet på 75.000 mAh fordelt på 2,8 kg nemlig verdens hidtil største mobile powerbank og eminent at have med, hvad enten du skal på camping, kanotur eller bare en tur på stranden.

Opladeren er udstyret med to USB-udgange og en 220V-udgang, så du stort set kan oplade og sætte strøm til alt fra computere, TV og brødristere til mobiler og ipads. Du kan også vælge at bruge en fuld opladning til 70 timers lys fra de to indbyggede LED-lamper.

Elektronista glæder sig allerede til at have opladeren med i vores lejr på næste års Roskilde-festival, hvor den skal sikre, at der er strøm på musikanlægget, holde vores arsenal af smartphones kørende, og ikke mindst sørge for at holde el-køletasken og dåseøllene kolde under hele festivallen.

Giga Charger G-600 koster 2.899 kr. og kan købes hos LogoPowerBank her.

Hvis du har brug for en charger med endnu mere power, så lancerer LogoPowerBank i løbet af efteråret Giga Charger G-1000 til el-enheder på op til 1000W og med dobbelt så stor batterikapacitet (150.000 mAh).

giga charger

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 3 =

1 Comment
  • Knud Aagaard
    juli 21, 2017

    Hej.
    Jeg er virkelig nysgerrig efter at høre, hvorledes det gik på festivalen med den nye powerbank.