Kræs for fotoentusiasten – Smartphone med Leica-linse

3 Min læsning

P9 er en lækker, ny mobiltelefon fra det populære kinesiske brand Huawei. Telefonens særlige fede features er lang batterilevetid og et kamera med super features.

P9’s dobbelte kameralinse fra Leica giver helt nye muligheder for at tage billeder under dårlige lysforhold og i modlys. Den ene linse optager sort/hvid og giver dybde, skarphed og detaljering i billederne. Den anden linse optager farve. Til sammen giver de både detaljerigdom, skarphed og lækre farver.

Helt unikt, har du mulighed for at vælge Manual mode, hvor du kan indstille alt selv. Ligesom på et professionelt kamera.

Selv hvis du ikke har helt styr på alt det med blænde og lukkertid, så kan du sagtens lege med det. Skærmen viser, hvordan billedet kommer til at se ud med de indstillinger, du har valgt. Derfor er det let at ændre indstillinger, til du er tilfreds med resultatet.

Du kan vælge mellem tre farve-indstillinger for kameraet, alt efter hvor farvemættet, du ønsker resultatet skal være. Men du kan også vælge ren sort/hvid optagelse. Det er ret lækkert, for det giver et anderledes resultat, end hvis du konverterer et farvebillede til sort/hvid bagefter. Her mangler ofte noget i detaljegraden.

De to kameralinser på bagsiden ligger beskyttet, så de er helt i plan med resten af telefonen. Det er klart en fordel, at de ikke stikker ud, som de gør på for eksempel iPhone 6S.

P9 - Camera

P9 har automatisk valg af hurtigste netværk og 3 antenner, så det er lige meget, hvordan du holder på telefonen. Der er altid mindst en, der ikke er dækket af din hånd.

Defragmentering på telefonen hjælper med at holde batterislugere i ave og kommer med forslag til forbedringer. Batterilevetiden er fremragende, og konkurrencedygtig i forhold til Samsungs nyeste bud.

Telefonen er solid at røre ved med lækre rundede kanter og en tilfredsstillende tyngde. Det er tydeligt, at Huawei vil frem på markedet for smartphones. Og de ligger da også som nr. 3 efter iPhone og Samsung. P9 og P9 Plus er rigtig gode bud på Huawei ’s vej mod en større markedsandel.

P9 kommer til Danmark 2. maj, og det bliver desværre kun i farverne Titanium Grey og Mystic Silver. Vil du have den i Haze Gold, Ceramic White, Rose Gold eller Prestige Gold, så må du en tur til Kina. Den vejledende pris bliver 3.999 kr.

P9 Plus må vi vente på til juli, og vejledende pris bliver 5.499 kr.

 

Og lidt til de mest nørdede nørder 

  • 5,2 tommer fuld HD skærm
  • Dual-kameraet fra Leica er et 12MP-kamera med RGB- og BW-sensorer og laserassisteret fokus
  • Processoren er Huaweis seneste Kirin 955 chipset, der er baseret på ”TSMC 16nm FinFET Plus chip teknologi”
  • CPU performance er 100 % bedre end forgængeren P8 og 3D-grafik er forbedret med 125 %
  • Styresystemet bliver Huaweis Emotion UI 4.1, der er baseret på Android Marshmallow 6.0
  • P9 understøtter den nyeste vendbare USB Type-C-teknologi

 

 P9P9 Plus
StørrelseHøjde: 145mm; Bredde: 70,9mm;

Dybde: 6.95mm; Vægt: 144g

Højde: 152.3mm; Bredde: 75.3mm;

Dybde: 6.98mm; Vægt: 162g

Skærm5.2” FHD, 2.5D  glas5.5” FHD, 2.5D glas
CPUHuawei Kirin 955  (64-bit),

Octa-core (4 x 2.5 GHz A72+ 4 x 1.8 GHz A53)

Huawei Kirin 955  (64-bit),

Octa-core (4 x 2.5 GHz A72+ 4 x 1.8 GHz A53)

OperativsystemAndroidTM 6.0AndroidTM 6.0
Emotion UIEMUI 4.1EMUI 4.1
Hukommelse32GB ROM, 3GB RAM64GB ROM, 4GB RAM
KameraBag: Dual 12MP (Monokrom & RGB)

Front: 8MP

Bag: Dual 12MP (Monokrom & RGB)

Front: 8MP AF

Batteri3,000 mAh3,400 mAh

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − thirteen =

3 Comments
  • Gitte Søby
    april 20, 2016

    Ny information: Det er kommet frem, at kameraets linser ikke er produceret af Leica, som mere præcist har haft en finger med i den algoritme, som softwaren benytter sig af. Selve linserne er produceret af Sonny Optical, et kinesisk firma, der i forvejen leverer kameraer til store dele af mobilbranchen. Når det er sagt, så er anmeldelserne rundt omkring virkelig positive omkring kameraet i P9, så spørgsmålet må være, hvorfor Huawei ikke har været åbne omkring det.

  • Jan Fisker
    april 22, 2016

    Det lyder som en salgstale – har I prøvet det selv?

  • Gitte Søby
    april 29, 2016

    Hej Jan

    Ja, jeg har den i daglig brug. Jeg er glad for både kamera, lyd og især batterilevetid.