LibreOffice – ‘gratis’ kontorpakke er FAKTISK gratis

2 Min læsning

LibreOffice er en gratis softwarepakke, som indeholder alle de programmer, du kender fra Microsoft Office-pakken. 

Af Karen Grønkjær

Jeg føler mig lidt frelst og i front, for jeg er nemlig gået over til LibreOffice, en gratis kontorpakke udviklet af The Document Foundation. Eller det vil sige, min arbejdsplads er gået over til LibreOffice, og jeg er ligesom bare fulgt med. Dog er jeg en af de tilfredse brugere her få uger efter overgangen til den nye kontorpakke.

LibreOffice kan downloades GRATIS og indeholder de 6 programmer, som du også kender fra Microsoft Office-pakken: Writer (tekstbehandling), Calc (regneark), Impress (præsentation), Draw (tegning), Math (brøker, formler mm til dokumenter) og Base (database).

”Gratis” får måske nogen til at bekymre sig, for intet i verden er jo…… På den officielle danske hjemmeside har de derfor specificeret, at ”du kan hente og installere uden frygt”. Det er faktisk gratis og lovligt, der er ingen reklamebjælker eller –breaks, og det virker.

Jeg har været mest spændt på, om det vil være et problem at åbne alle mine arkiverede Word-, Excel- og PowerPoint-filer, men det virker problemfrit. Man kan åbne Microsoft-filer i LibreOffice, ligesom Microsoft-programmer (i hvert fald Office 2010) kan åbne Libre-filer. Selvfølgelig skal man vænne sig til nye programmer, men det ligner Office 2003, som jeg anvendte før og er ret intuitivt. Ikonerne i toolbaren virker ret små, men mouse-over-funktion afhjælper dette. En god feature er, at man kan åbne et LibreOffice startcenter, hvor alle ens seneste filer ligger – både regneark, tekstdokumenter og præsentationer. Sådan kan man let kan blive mindet om, hvad man var i gang med og hurtigt arbejde videre.

Seneste version af LibreOffice hedder 5.0. Jeg har ikke prøvet tidligere versioner og kan derfor ikke bedømme fremskridt, men 5.0 bliver beskrevet som hurtigere og mere stabilt. Jeg har ikke oplevet ustabilitet eller performance-problemer.

På min arbejdsplads har visse funktioner fået lov til at få Microsoft Office 2010-licens. De udvalgte er dem, der skal arbejde videre i eksisterende komplicerede databaser og måske har brug for særlige værktøjer, som man ikke har testet kompatibilitet med. Og så cheferne……

Til min overraskelse har LibreOffice 80 millioner brugere i verden – så beklager, hvis dette er old news for dig.

LibreOffice kan downloades gratis her.

Obs! Der findes flere forskellige gratis kontorpakker. Microsoft Office tilbyder bl.a. en gratis version, som du kan bruge online via deres SkyDrive. Funktionaliteterne er dog begrænsede ift. den betalte version, og den kan kun bruges, når du er på nettet.

libreoffice

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 18 =

3 Comments
  • Ebbe Nikolajsen
    oktober 25, 2015

    LibreOffice er vejen frem, hvis man vil have et kontorprogram, som ikke har skjulte restriktioner. Og så kan det lige så meget, som de kontorprogrammer, man om regel betaler i dyre domme for. Og så er der lige den der med cheferne. Overbevis dem om, at LibreOffice og OpenSquare er vejen frem til en bedre økonomi, hvor alting helst skal være så billigt som muligt. Og allerhelst gratis. Nu er jeg gået hele vejen. Jeg køre linux Mint 17.1 på stort set alle mine laptops. Man kan lige så godt gå all in.

  • Jesper
    oktober 26, 2015

    Hvilket program bruges så til at erstatte outlook. Syntes de gratis alternativer jeg har prøvet er for dårlige.

  • Karen Grønkjær
    oktober 26, 2015

    Vi bruger fortsat Outlook – web versionen er faktisk rigtig god.