Lyden af politisk magt i din stue

2 Min læsning

Den russiske designer Petro Wodkins leverer to af markedets sjoveste trådløse højttalere. Putin og Kim Jong-un kan spille din musik eller holde brandtaler, så alle kan høre med.

politiske højttalere 2

Gennem historien har vi set en del politikere, magthavere og demagoger, der bl.a. holdt deres magt ved lige med højtråbende brandtaler. Tænk f.eks. på Adolf Hitler eller Fidel Castro.

Nutidens magthavere taler måske knap så højt, men så kan de jo bruge elektronik, forstærkere, internet, radio og tv til at få deres budskaber banket ind i folket.

Den russiske designer Petro Wodkins har taget tråden op med politikere og stor lyd. Han producerer livagtige buster af to af tidens mest kontroversielle politikere, der samtidig fungerer som højttalere.

Ruslands Vladimir Putin og Nordkoreas Kim Jong-un har stået model til Wodkins skægge Sound of Power højttalere.

De har fået en del af politikernes hoved skåret af for at gøre plads til en 4 tommers fuldtone højttaler. Den får øget bas via en refleksport på bagsiden af busten – og i basen af træ sidder yderligere en 20 watt Klasse D forstærker til at gøre musik og tale klar, tydelig og høj.

politiske højttalere 1

De politiske højtråbere kan arbejde både trådløst via Bluetooth og med kabel. De kan købes enkeltvis eller som sæt.

Petro Wodkins morer sig med en del (oplagte) ordspil i sin markedsføring af de skægge højttalere:

F.eks. skriver er han, at ”Putin has never sounded that good before” eller ”Play the People who Play the World.”

Ideen til højttalerne stammer i øvrigt fra Rusland, hvor Wodkins bor, mens busterne produceres i Sverige.

Højttalerne findes desværre kun i et begrænset oplag på 100 styk – i første omgang. Prisen ligger på 1.111 euro stykket – svarende til ca. 8.425 kroner.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 9 =

No Comments Yet.