Mobilen er allervigtigst for teenagere

2 Min læsning

 Næsten alle europæiske unge mellem 16 og 20 år har en smartphone i dag. Hos dem er mobilen klart den vigtigste adgangskanal til internet, viser ny global analyse.

 

Det kommer næppe som en overraskelse, at langt de fleste teenagere ejer en mobiltelefon i dag. I Europa er det 98 pct. af den såkaldte Generation Z. Unge mennesker mellem 16 og 20 år, der er vokset op med smartphones som den naturligste ting i verden. Tænk på, at disse herlige gadgets rent faktisk kun har eksisteret i 10 år.

Lige så forudsigeligt er det, at de unge erklærer deres smartphone som deres vigtigste gadget til at kommunikere med og gå online. Måtte det være til sociale medier, chat, web surfing, sms, email eller til online-spil. 4 timer om dagen er de 16- til 20-årige i gennemsnit på nettet med deres mobil!

I Europa – og dermed også Danmark – siger næsten to af tre unge (63 pct), at mobilen er vigtigere til internet end f.eks. laptops, tablets, desktop pc’er, tv eller spillekonsoller.

Helt anderledes ser det ud i USA. Her er udbredelsen af smartphones næsten lige høj så høj som i Europa – 96 mod 98 pct – men 33 pct. af de amerikanske teenagere vælger deres laptop som den primære adgangskanal til nettet. 52 pct. siger mobilen.

Tal og grafikker stammer fra analysefirmaet Global Web Index, der løbende interviewer over 72.500 internetbrugere i 38 lande verden over.

Et fokus på Generation Z afslører, at de unge bruger deres smartphone langt mere til at se video og til at handle online med end de ældre aldersgrupper. Netop på to af de områder, hvor mobiltelefoner ventes at blive allestedsnærværende i de kommende år.

87 pct. af de 16- til 20-årige har således set en video på deres mobil mindst én gang i den seneste måned. Det svarer til index 1,17. Tilsvarende har 72 pct. brugt deres telefon til at søge efter en vare, de gerne vil købe – mens 66 pct. har uploadet et foto til et socialt medie….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 5 =

No Comments Yet.