Her er museernes svar på Spotify

af

Nu er der godt nyt både for dig, der allerede er aktiv museumsgænger og dig, der er skabsmuseums-fan, men ikke liiiige får sprunget ud, når de gode udstillinger er i byen. En ny fælles app-platform, som kan bruges af alle museer, skal give et bedre overblik over, hvad der er på  programmet på landets museer. Samtidig gør app’en den digitale museumsoplevelse bedre og mere tilgængelig.

D

et skal være nemmere at gå på digital oplevelse på landets museer. Det mener iværksætter Rasmus Lybæk, som er manden bag den nye app Useeum. Ifølge Lybæk skal museer ikke spilde penge på at udvikle deres egne apps, som sjældent bliver brugt af de besøgende. Mange museumsgæster synes, det er for besværligt at downloade en ny app og lære at bruge den hver gang, man besøger et nyt museum. Han har derfor udviklet Useeum, en fælles app-platform, som de enkelte museer kan abonnere på og lægge deres eget indhold ind på. Ifølge Lybæk vil app’en gøre museernes formidling langt mere tilgængelig for de besøgende. Museerne vil samtidig spare penge, fordi de ikke skal udvikle deres egen app.

Lybæk er bl.a. inspireret af musiktjenesten Spotify, og planen er, at Useeum på sigt skal fungere som en samlet tilgang til Danmarks museer.  App’en skal give et hurtigt overblik over museer i nærheden og anbefalinger til oplevelser inden for de emner, du interesserer sig for eller baseret på, hvad du eller dine venner allerede har deltaget. “Vi vil overføre den mekanisme til museumsverdenen, og vi tror på, at det kan få flere til at få øjnene op for nye museumsoplevelser”, slutter Rasmus Lybæk.

Appen er allerede i brug og er netop lanceret på Christiansborg Slot.
Hent app’en her (indtil videre kun til Iphone)

Læs mere om Useeum

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *