Polaroid-kameraet – fotos på den retro-fede måde

af

Et Polaroid-kamera er et kamera med eget, indbygget ’mørkekammer’. Du kan tage et billede og inden for få øjeblikke sidde med det færdige, fremkaldte foto i hånden. Konceptet er ikke nyt, men passer godt ind i tiden, hvor mange søger offline-tilværelsen og de analoge glæder.

H

op selv på den analoge retro-vogn og investér i et godt, gammeldags Polaroid. Vælg fx mellem ét af de mange brugte kameraer, der er til salg.

Teknikken bag Polaroid-kameraet går helt tilbage til 1923, og de første kommercielle Polaroid-kameraer kom på markedet i 1948. Det har dog i mange år været et niche-produkt og har levet en tilbagetrukket tilværelse i skyggen af digitalkameraer og smartphones. I de senere år har kameraet dog oplevet en renæssance, og det er blevet retro-hot at have Polaroid-billeder af sine venner hængende på væggen derhjemme.

Der er en lækker, rustik æstetik i de små, kvadratiske fotos, og det at stå med et ’rigtigt’ foto i hånden er bare noget særligt de færreste unge mennesker rigtig har prøvet. I dag får kun få af de billeder, som bliver taget med vores smartphones, nogensinde et analogt liv uden for rammerne af vores digitale skærme, og der bliver kun sjældent sorteret i de enorme arsenaler af fotos, som hober sig op i telefonens (eller digitalkameraets) galleri.

Her er Polaroid-kameraet genialt. Fotopapir til kameraet er dyrt og hvert billede skal tages med omhu. I de gammeldags Polaroid-kameraer betød et tryk på udløserknappen, at der blev fremkaldt og skudt et billede ud. I dag findes der flere modeller, hvor du selv kan vælge, om billedet skal fremkaldes. Der findes også kameraer, hvor formatet ikke er kvadratisk som i de klassiske Polaroid-kameraer.

Vil du også i gang med at tage Polaroid-billeder, så gå fx på jagt efter et brugt Polaroid-kamera. Gå efter en klassisk model eller vælg en moderne udgave af klassikeren.

Derfor skal du vælge et Polaroid-kamera:

-Du får et printet billede i hånden med et samme.

-Du er mere tilbøjelig til at tage stilling til dit motiv, fremfor bare at knipse løs.

Udfordringer ved et Polaroid-kamera:

-Det fylder mere end din smartphone og er lidt besværligt at have med på farten.

-Fotopapiret til Polaroid-kameraet er forholdsvist dyrt.

 

Artiklen er sponsoreret af DBA Guide.

2 Svar
  • Karen
    februar 8, 2017

    Prøv at tjekke Lifeprint ud – en god kombination af polaroid og tilhørende app hvor man f.eks. kan se en video der hører til billedet.

  • Lene R. V.
    november 3, 2018

    Hej Karen,

    Fungerer det der lifeprint på samme måde som de nye polaroid kamera? Som jeg kan læse mig til her, så printer de nye polaroid kamera selv ud https://doclab.dk/kamera-brands/polaroid-kamera/

    Men tak for tippet. Jeg kigger lige på Lifeprint

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *