Red din røv- 5 vigtige tips til din digitale sikkerhed

3 Min læsning

Internettet er en naturlig del af vores levede liv. Vi socialiserer, arbejder, dater, hygger, shopper, bliver underholdt bliver klogere og nogle gange dummere. Men som alle andre steder hvor mennesket befinder sig, er der også bad guys derude.

Af Christiane Vejlø

Færden på nettet er under eget ansvar. Er man rigtig uheldig kan man virkelig blive snydt. Man behøver ikke engang være specielt naiv. Nogle gange er de digitale gangstere simpelthen for smarte.

Online forbryderne er ude efter 2 ting. Dine data og dine penge. Nogle gange får de dine penge ved at stjæle dine data.

De her frække typer kan du møde på nettet

  1. Fil 02-02-2016 15.23.04Den frække snyder- emails og facebook beskeder fra attraktive (eller ej) mennesker på den anden side af kloden. De vil gerne lære dig at kende og har måske endda et ægteskabstilbud.
  2. Den myndige snyder- udgiver sig for at være NemID, Skat, Danske Bank, Post Danmark eller andre myndigheder med en seriøs henvendelse. De vil have et billede af dit nøglekort eller koderne til din bank. Hold øje med stavefejl, underlige oversættelsesfejl, manglende Æ, Ø og Å og tjek afsenderadressen. Hedder den John@danskebankskundeservice.org er det ikke et godt tegn.
  3. Spredehaglssnyderen- sender mails ud til millionvis af emailadresser. Bare én falder for tricket kan det betale sig. Det kan være Viagra eller urealistiske produkter som fjerner rynker eller giver større penis.
  4. Fil 03-02-2016 15.51.18Den sympatiske snyder- Hold øje med en afsender som har en utrolig empativækkende historie. Måske kender de en af dine fjerne slægtninge, måske har de brug for hjælp til et barn, måske har de en død onkel der vil give dig penge, måske har de brug for hjælp til at fragte noget guld ud af landet. Måske har de hacket din venindes email og sender beskeder afsted som hende hvor hun beder dig overføre penge. Lyder det realistisk? Nej vel. Det er snyd!
  5.  Kidnapningssnyderen- Din computer er pludselig låst og du kan ikke komme ind til dine filer og billeder. Du får en besked om at aflevere penge inden en deadline eller hele din computer bliver slettet. Der er desværre ikke så meget andet at gøre end at betale.


Fil 05-02-2016 13.42.47

De her tips kan hjælpe dig til et mere sikkert liv på nettet

  1. Tænk over hvad du siger ja til når du godkender “terms and conditions” på en ny app. Vær bevidst om at der ikke findes noget der er gratis. Hvis app’en ikke koster penge, er det fordi du betaler med dine data.
  2. Lad være med at logge ind med Facebook. Hvis du gør det giver du ikke kun adgang til dine egne data men også dine venner.
  3. Opret en specifik email du bruger når du opretter dig på diverse tjenester og nyhedsbreve. Så vil evt. misbrug aldrig gå ud over din private mail.
  4. Sig ja til opdateringer til din computer, så du har det nyeste software
  5. Sidder du som chef i en virksomhed skal du sikre dig at der bliver passet forsvarligt på både virksomhedens og kundernes data

Og hvis du har lyst til at give lidt igen. Så lad dig inspirere af James Veitch her som gav sine scammers seriøse problemer tilbage. Det er sjovt!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four + one =

1 Comment
  • Christian @metromand.dk
    februar 17, 2016

    Gode tanke og tips!
    Et 6. tip:
    Højreklik på mails du er i tvivl om, og vælg “View message source”, så kan du tjekke mailen ud inden du åbner den, og sikre dig, at den er fra en legit afsender.