Samsungs nye flagskibstelefoner S9 og S9+ satser på kameraet

af

Samsung har netop lanceret telefonerne Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+. Det er telefoner du skal se nærmere på hvis du er på udkig efter en god kameratelefon. 

D

er er ikke de store visuelle forskelle i forhold til de tidligere modeller. Men som vanligt når nye telefonmodeller kommer på markedet, så kan de bare lidt mere af det hele. Efterhånden uden at revolutionere særligt. Størrelsen er stadig 5.8″ for S9 og 6.2″ for den store Plus model. Og designet glat og med de karateristiske buede sider på skærmen, så den næsten rækker længere ud en telefonens kant.

Begge telefoner har 8MP frontkamera til selfies og 12MP på bagsiden. Der er dog visse forbedringer som vil gøre en forskel for den daglige brug. Samsung beskriver selv en teknologi som tilpasser sig miljøet lidt som det menneskelige øje.

En ny f/1,5 optik søger f.eks. for 30 procent mere lys indtag end før. Det betyder billeder taget i mørke bliver bedre. Og luksusmodellen Galaxy S9+ har et antageligt endnu bedre dual kamera med vidvinkel- og telephoto linse. Samtidig har Samsung skelet til Sonys ultra slow motion effekt, og gør det nu også muligt at tage billeder, hvor 0,2 sekunders film er “slowet” ned til 6 sekunder. Laaaaaangsomt!

Telefonerne åbner via ansigtsgenkendelse og irisskanning. Og fingeraftrykslæser bagpå. Så der er rigeligt med muligheder for at sikre telefonen kun bliver åbnet af dig. 

Batterierne er på henholdsvis 3.000 mAh for S9 og3.500 mAh for S9+ og opladningen kan foregå enten gennem USB-C stikket eller via en trådløs oplader.

Forsalget i Danmark starter den 15. Marts og priserne bliver DKK 6.699 for Galaxy S9  og DKK 7.499 kroner for S9+.
Farverne bliver Midnight black, Coral Blue og Lilac Purple.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *