Forelsket i Fallout tv-serien? Her starter du hvis du vil prøve spillene

3 Min læsning

Hvis Fallout har fået kløerne i dig, og du vil bruge endnu mere tid i den bizarre post-atomkrigen verden, så finder du her guiden til hvordan du kommer igang med spillene der startede det hele.

Fallout 4 – Prøv kræfter med det seneste store Fallout eventyr

Fallout 4 er det seneste store Fallout-serien. Selvom at spillet oprindeligt blev udgivet helt tilbage i 2015, så har det i forbindelse med tv-serien fået en opgradering, så det bliver bragt op til moderne standarder og nu ser fremragende ud på PlayStation 5 og Xbox Series X.

I spillet påtager du dig rollen som beboer af Vault 111, der for første gang træder ud i den øde vildmark, der gemmer på alt lige fra to-hovede køer til dødsens farlige monstre. Herfra starter et stort eventyr, med et forrygende persongalleri og en verden der er værd at udforske ned til mindste detalje.

Ligesom tv-serien, er der et stort fokus på blandingen af humor og action. For stort set alle konflikter i spillet kan løses på flere forskellige måder, så uanset om du foretrækker at tale dig ud af dine problemer, skyde dig ud af dem eller improvisere en tredje løsning, så er der rig mulighed for det i Fallout 4.

Du kan finde Fallout 4 på PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X / S og PC

Fallout 76 – Til den mere sociale ‘vault dweller’

Er du til lidt mere moderne Fallout eventyr, så skal du tage et kig på Fallout 76. Her får du ikke bare et Fallout spil, hvor du kan drage ude i ødemarken helt alene, men som noget nyt i serien kan du i ‘Fallout 76’ også gøre det med venner eller vildt fremmede.

For i Fallout 76 gælder det om at samarbejde, imens du kæmper imod ødemarkens vildskab. Sammen skal du med andre spillere bygge byer, dræbe monstre og i fællesskab klare jeres missioner. Samtidig er de de klassiske Fallout elementer stadig fuldt intakte, så du har rig mulighed for at vælge dine egne løsninger på problemer.

Fallout 76 er et sprudlende spil, der ikke er som noget andet Fallout spil i serien. Men har du allerede stiftet bekendtskab med de “klassiske” Fallout titler, så er det er værd at besøge Fallout 76 for at se serien i et nyt lys.

Du kan spille Fallout 76 på PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X / S og PC

Fallout 1 – Spillet der startede det hele

Og skal det være virkelig retro, så kan du give dig i kast med det originale Fallout spil fra 1997. Her finder du et meget anderledes spil end de moderne Fallout-titler, men grundstenene med humor, vold og frihed er stadig intakte.

Fallout 1 er dog et langt mere taktisk spil og er til tider meget svært og utaknemmeligt. Ligesom resten af serien er det dog fyldt til randen med mindeværdige karakterer og en medrivende historie om at gøre sit bedste for at overleve i en ny og fremmed verden.

Du kan spille Fallout 1 på PC

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 3 =

No Comments Yet.