Indoor gardering- grønne fingre til os, der mangler en have

af

Først flyttede parken ind i villahaven. Så flyttede villahaven op på altanen og blev til urban gardering. Og nu er altanen flyttet indendørs og blevet til Indoor garden. Sådan får du styr på urterne, selvom du bor midt i byen.

Der er flere der tilbyder smarte, små indendørshaver som er lette at starte op og nærmest passer sig selv. Her er to muligheder som jeg har lagt spottet.

Nasa inspireret minihave

Click and grow smart garden er en af de løsninger, jeg har lagt mærke til. Især fordi det er let, og jeg ikke sådan umiddelbart af natur har særligt grønne fingre. Men jeg elsker friske urter, så det kunne godt være noget for mig. Man kommer igang med et startersæt, og det hele følger med. Både urter, jord, krukke og lys. Click and Grow bruger NASA inspireret teknologi. Og namedropper man NASA, så hører jeg altid efter. “Smart Soil” skal sørge for det optimale jordmiljø og frigiver næringsstoffer, efter plantens behov og livscyklus. Og så sørger den for at PH værdien i jorden er balanceret, samtidig med at den laver små luftlommer, så planten kan ånde. En energivenlig LED lampe, stimulerer planternes vækst og kan justeres så planterne kan vokse sig høje. Pris DKK 1338 for Click and Grow startersæt med plads til 9 planter fundet hos Mandesager.

Indendørsbed til entusiasterne

Hvis du er endnu mere ambitiøs er det måske LGs nye Indoor Garden, du skal have fat i. Her er der tale om et helt skab, hvor du kan gro både grøntsager og krydderurter. Indoor Gaden håndterer dyrkningen fra frø til færdig grøntsag. LG kalder skabet en “have”, der installeres i dit køkken og med hjælp fra smart teknologi sikrer, at dine planter har et sundt miljø at vokse i. Indoor Garden holder styr på temperaturen, vanding og cirkulerer luften for de små spirende planter.

Der er plads til op til 24 planter, som du sår ved hjælp af færdige frøpakker, der indeholder alt, der er nødvendigt for at gro og vokse. Selvfølgelig kommer haven også med en app, som kan hjælpe dig med at holde styr på, hvordan dyrkningen går. Indoor garden er et nyt produkt fra LG, og der er endnu ikke information om hvornår det rammer det danske marked.

Du kan jo også bare tage noget vat og gøre det vådt og hælde karsefrø på. Sådan! Færdig DIY indoor gardening til dit æg. ;-)

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *