FÅ RO I STUEN OG GOD LYD I ØRENE TIL SPIL

af

A

f Mikkel Winther

Elektronista har testet to nye top-tunede høretelefoner, der er bygget til at give familien fred og dig masser af god lyd til spil og film.

“Kan du ikke skrue bare lidt ned?” er en sætning jeg har hørt mange gange i mit liv. For jeg kan godt lide at høre hvad der sker på skærmen, uanset om jeg ser en film eller spiller spil. En tendens der til tider er til gene for resten af dem jeg bor med.

Løsningen på det er selvfølgelig hovedtelefoner, men det har tit og ofte været et rod frem og tilbage med at hive kabler ind og ud af fjernsynet, og så er der de evigt irriterende ledninger der bliver krøllede, vikler sig ind og bare er generelt frustrerende.

Ingen bånd der binder mig
Så da jeg hørte om høretelefonerne fra Astro blev jeg straks interesseret. Firmaet har gennem de seneste år specialiseret sig indenfor høretelefoner til underholdning, og har udviklet de trådløse A50 høretelefoner, og lillebror A40 som er magen til bortset fra den trådløse frihed. Drømmen om gode høretelefoner til stuen i trådløst format levede pludselig.

Og Astro holder hvad de lover. Det er et fantastisk sæt af høretelefoner, og ikke kun fordi de giver god lyd, og sikrer at alle omkring mig ikke bliver generet af det. Men også fordi den lille boks der følger med høretelefonerne har en super smart funktion, en såkaldt “pass-through”. Det gør, at jeg kan køre lyd ind til høretelefonerne, men også føre et kabel ud af boksen og tilbage til fjernsynet. Så når høretelefonerne er slukkede, så kommer lyden automatisk ud af fjernsynet og når jeg tænder for de trådløse høretelefoner, så er det kun mig der kan høre lyden.

Den lille boks der følger med Astro A50 giver helt ny frihed med pass-through

Det er en simpel lille detalje, men den gør en verden til forskel i det daglige, hvor fjernsynet også skal bruges af andre end mig. Selve høretelefonerne er behagelige at have på, selvom de er lidt grimme med deres orange farver, så er de anonyme nok til at jeg ikke følte mig som et kæmpe fjols med dem på hovedet. Mit eneste problem med høretelefonerne er når du skal lade dem op, skal du fumle med et lille USB kabel og det er synd der ikke er en mere elegant måde at håndtere det på, når resten af oplevelsen er utroligt elegant og brugervenlig.

Utroligt god lyd med surround og dybde
Selve lyden der kommer ud af Astro A50, og lillebror A40, er fantastisk. Der er tre indstillingsmuligheder – Film, Spil og Pro Gaming, hvor sidstnævnte er bygget specifikt til dem der virkelig går op i at være gode til spil. Hver af de tre indstillinger får det bedste ud af høretelefonerne, og giver plads til at få den lydoplevelsen som var tiltænkt. Den indbyggede mikrofon er også af en fin kvalitet, der sikrer du kan snakke med venner over Skype eller i spil uden problemer.

Både Astro A50 og A40 er fantastisk høretelefoner. Lydkvaliteten er utroligt høj, der er kælet for de små detaljer som giver et super helhedsindtryk. Som sagt er min største hanke ved A50 høretelefonerne den måde de skal oplades på, og så er jeg ikke så vild med farvevalget på dem, men det er jo en smagssag. Prisen på både A50 og A40 er lidt pebret (henholdsvis 1800,- og 1500,-), men det er pengene værd for i sidste ende får du en løsning der virker på alt hvad du har i hjemmet lige fra PC til konsol med sublim lyd.

For ikke at nævne der også er fred og ro i stuen.

Astro A50 og A40 kan i Europa købes direkte fra Astro’s egen hjemmeside

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *