Folkeskolelever kan få lektiehjælp via webcam

af

Folkeskoleelever behøver ikke længere at spørge forældrene om hjælp, hvis brøkerne eller de tyske verber driller. Nu kan de få lektiehjælp online.

lektier online

N

u kan 5.- til 10.-klasses skoleelever, der bor i Frederiksberg Kommune, få hjælp til lektierne online. Det kræver bare, at de har adgang til en computer med webcam og mikrofon. Lektiehjælperne (som alle arbejder frivilligt) sidder klar til at modtage opkald fire eftermiddage om ugen mellem kl. 14 og 17, og der fokuseres især på dansk, engelsk, tysk og matematik.

“Alle folkeskoleeleverne bliver givet lige muligheder for at modtage online lektiehjælp. Den ekstra hjælp som mange børn og unge kan have brug for undervejs i et skoleforløb, er ikke længere afhængig af forældres evne, eller mangel på samme, til at købe det via private lektiehjælpstilbud,” siger Flemming Munch fra Statsbiblioteket, som står bag konceptet Lektier Online.

Han håber, at online-lektiehjælpen med tiden kan blive landsdækkende.

Der er et korps på mere end 400 frivillige lektiehjælpere tilknyttet ordningen. Lektiehjælpen er gratis på http://skole.lektier-online.dk.

2 Svar
  • Mette K. Frederiksen
    marts 10, 2014

    Det gælder da ikke kun Frederiksberg Kommune :) Alle kan da gå ind og få hjælp :) Vi skal nok sidde klar ved telefonerne ;)

    – Mette

    • christiane
      marts 10, 2014

      Godt at høre! Tror det var fordi vi fik en pressemeddelelse specifikt fra Frederiksberg :-)
      Christiane

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *