Julegave-idé: Gør skærmtid til fællestid med hyggeprogrammering

2 Min læsning

Julen er hjerternes fest, og giver de fleste lyst til at bruge endnu mere hyggelig tid med familien. Det er bare svært at få rigtig gang i familiehyggen, når alle “bare liiiige” skal gøre noget færdigt på Instagram, Facebook eller et tredje sted på iPhonen. En ny bog gør op med alenetid på skærmen, og inviterer i stedet hele familien online til kreativ fællestid. Det sjove og tilgængelige programmeringsprogram Scratch er udgangspunktet for hyggen.

I år kan blive året, hvor du giver en julegave, der åbner op for meget mere fællestid på skærmen for både børn og voksne. Bogen “Det syngende fødselsdagskort” giver dig nemlig en masse konkrete opskrifter på kreative ting, du kan lave sammen med børnene på en computer, og er i sandhed en gave, der er sjov for alle aldre. Med bogen kan du tage dit barn i hånden, og fx prøve kræfter med at lave et syngende fødselsdagskort, en interaktiv quiz eller kreere små sjove tegnefilm. Og tro ikke, at voksne blot skal sidde og kigge på – når først I er kommet i gang, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan skabe med en computer og lidt kreativitet.

“Det syngende fødselsdagkort” er skrevet af tre kvinder, der arbejder med teknologi og kreativ udfoldelse til daglig. Bogen er en sej kombination af analog og digital kreativitet, for mens du fysisk kan bladre i opskrifterne, skal du online for reelt at udføre dem. Vi foreslår, at du lægger bogen under juletræet til en særlig én, og inviterer til sjove og sociale oplevelser på skærmen i det nye år!

“Det syngende fødselsdagskort” kan købes her https://www.scratchserien.dk/ til 189 kroner.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + 11 =

No Comments Yet.