KØB DAGLIGVARER NÅR DET PASSER DIG

3 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Online supermarked med levering når det passer dig – vi har købt ind på nemlig.com hjemme fra lænestolen.

NemligComCar

nemlig.com slog dørene op for deres virtuelle supermarked allerede tilbage i 2010 og, men dette er mit første besøg på nemlig.com, ja, faktisk mit første besøg i et virtuelt supermarked. Jeg har sat mig til rette i lænestolen derhjemme, har indkøbslisten ved min side og ikke mindst en masse skeptiske forestillinger om, hvordan det er at handle dagligvarer på nettet.

Jeg kan godt lide at se de ting, jeg køber. Du ved, lige hive lidt i bladet på ananasen, tjekke om jordbærene nederst i bakken er smattede, udvælge det hélt rigtige stykke kød og dufte til teen. Det må jeg undvære og i stedet tage til takke med liste op og liste ned af produktbilleder med et nemlig.com stempel på.

Selvom jeg må undvære at pille ved tingene, inden de ryger i kurven. Så er de til gengæld nemme at finde, da en søgefunktion er hurtigere, end jeg er, til at bevæge mig fra frugt&grønt til afdelingen med vaskepulver eller en ungarbejder kan nå at fortælle mig, hvor pålægschokoladen er.

Mange poser
Alle mine varer velankommet og fordelt i poser efter frost, køl og varer der er ligeglade med temperaturer

Jeg oplevede desværre, at flere ting var udsolgte, såsom øko leverpostej. Til gengæld udgør 10% af deres sortiment (som er på mere end 5000 forskellige varer) økologiske varer og det er muligt både at købe discount og specialiteter fra for eksempel Lagkagehuset eller Supermarché fra Cofoco.

Når man fylder varer i kurven, er siden meget insisterende på, at man vælger leveringstidspunkt og den stopper ikke med at spørge, før du har bestemt dig. Bestiller man før klokken 24, kan du have dine varer allerede klokken 9 dagen efter. Man bestiller leveringstidspunkt med en times interval og man skal købe ind for over 400 kr. + betale levering til 39 kr.

Mange vil nok synes, at det er pengene værd at slippe for at skulle ud og handle og slæbe tunge poser hjem. I stedet kommer der et bud, der har fragtet dine varer på fineste vis, så de ankommer uden at være kommet det mindste til eller være optøet. Ikke nok med det, kan de også tage pantflasker med retur, så man endnu engang slipper for at slæbe.

Bonus - jeg fik en plade chokolade med gratis
Bonus – jeg fik en plade chokolade med gratis

Når først man har handlet der en gang, husker nemlig.com hvad du har købt og med tiden finder den ud af de 100 varer, du oftest køber. Så bliver det endnu hurtigere at smide mælk, smør, rugbrød, leverpostej og hvad der ellers bliver konsumeret meget af hjemme hos dig, ned i kurven. Nemlig.com gav os et gavekort til at handle ind for.

Udover hjemmesiden, findes der også apps til Android og iOS, så du kan handle ind i bussen på vej hjem.

nemlig.com er godkendt her fra lænestolen – det er nemt og bekvemmeligt at få dagligvarer lige til døren. Alle ugens dage. Også på helligdage. Indtil videre leverer de desværre kun til det meste af Storkøbenhavn.

Hvad er din erfaring med at handle dagligvarer på nettet?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − eight =

6 Comments
  • Jette
    april 26, 2013

    Jeg har også lige handlet hos nemlig.com for første gang og er meget tilfreds. Jeg har tidligere handlet hos superbest, men synes at valg af leveringstidspunkter, udvalg af varer fra specialhandel og det at de tager emballagen med retur, betyder at jeg fremover handler hos nemlig.com

  • Jeppe Bech
    april 29, 2013

    Du burde nok lige nævne at det (stadig) kun er i København. I hvert fald leverer de ikke i Århus.

  • HanneM
    maj 1, 2013

    Har handlet hos Nemlig.com mange gange – og er vældig tilfreds med tjenesten. De få gange der har været problemer, har deres kundeservice fungeret upåklageligt. De øger hele tiden antallet af varer, så man nu kan få både discount og lækkerier. Jeg elsker at man kan bestille dagen før og få leveret i et specifikt og kort tidsrum. Kan altså meget anbefales.

  • Helle tranholm
    november 27, 2013

    Jeg har handlet et par gange, det er super fine varer, mega nemt, jeg får mine varer lørdag morgen så slipper jeg for at skal ud og handle, så er der morgenmad med fra lagkagehuset :-) bliver de ved med at havde de leverings priser vil jeg bruge det frem over.

  • AndreaM
    december 10, 2015

    Vi er så heldige at bo i Aarhus, så for vores lille familie er det ikke svært af finde steder der vil leverer. For dem der ikke bor tæt på en af de større byer ser det ud til mulighederne er noget mere begrænset. Vi har brugt http://www.onlinesupermarked.net som udgangs punkt for vores dagligvarehandel, og som jeg ser det bliver der færre og færre steder at købe ind :-(

    • Hanne
      april 8, 2019

      Hej AndreaM

      Det er sjovt at læse dit svar her næsten 5 år senere, man skulle næsten tro du kunne se ind i fremtiden :)

      I de gamle dage i 2015 købte vi dagligvarer online hos todoor, Iposen eller nemlig- Idag er kun en af dem tilbage…

      Vi handler stadig hos nemlig, og elsker det, men vi savner dog også et lidt større udvalg af udbydere. Min egen lille drøm er, at nogle af de små lækre special forretninger slår sig sammen og laver en platform med fokus på kvalitet og bekvemmelighed.

      ps. Har du evt eurolotto tallene til fredag :)

      Hanne