Lav plantekunst med din gamle PC

af

Den franske kunstner Christophe Guinet viser, hvordan gamle laptops og desktops kan genbruges på en naturlig måde.

plante-computer-1

H

ar I stadig en gammel PC eller to liggende, der ikke virker længere. Fabrikatet er ligegyldigt, og Apple Mac’er kan bruges lige så godt som udrangerede Windows laptops og desktops.

Men til hvad? Til blomsterkunst ganske enkelt.

Prøv at kigge nærmere på disse billeder, der viser, hvad franske Christophe Guinet alias Monsieur Plant kan få ud af gamle kabinetter.

plante-computer-2

Efter hans behandling vil selv de mest computerfjendske ægtefæller og partnere gerne have udstyret stående i stuen. Nu er det jo kunst og en smuk udstilling….

Til denne artikel har jeg udvalgt en række eksempler, hvor Guinet giver gamle Apple-ting et nyt liv som plantekasser.

Men Guinet har mange flere – og mange med helt andre ting som udgangspunkt. Bl.a. har han forvandlet en sur gammel, hullet sportssko til et lystigt blomstrende havebed i miniformat.

plante-computer-3

Monsieur Plant fortæller, at han gerne vil skabe en symbiose mellem teknologi og botanik. Han mener, at vores forbrugsfokuserede samfund har brug for modstand fra kunstneriske udtryksformer.

Tag et kig på Christophe Guinet’s hjemmeside. Måske I kan finde inspiration til at give jeres gamle PC nyt liv som en juledekoration….

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *