MÅNEDENS BEDSTE SPIL- JULI

3 Min læsning

Af Mikkel Winther

Det at købe et spil er efterhånden blevet lige så stor en udfordring som at vælge en god film. Derfor vil Elektronista nu hjælpe dig! Hver måned navigerer vi igennem junglen for dig og finder frem til 3 fantastiske spil. Så kan du nøjes med at have det sjovt.

I denne måned skal vi lege med Lego, på eventyr med Pippi Langstrømpe og opleve hvordan verden ser ud, hvis vi vender det hele på hovedet. Læs med!

1. Lego Batman 2

Findes til:
Xbox 360 (Set til 314,-)
Playstation 3 (Set til 419,-)
Nintendo Wii (Set til 270,-)
Nintendo 3DS (Set til 252,-)
PC (Set til 246,-)

 

Batman har de sidste mange år ikke rigtig været for børn, men den kappeklædte detektiv bliver nu stueren igen med Lego Batman 2.

Denne gang er Batman dog ikke alene, han har Robin med sig og en hær af alle mulige superhelte lige fra den ikoniske Superman til de mere ukendte af slagsen (Foreksempel Hawkman.. anyone..? Nej?)

LEGO Batman 2 er et fantastisk børnespil fordi det ikke tror at børn er dumme. Det betyder ikke det er svært eller blodigt, men at det ikke gør børnene dummere end de faktisk er. Lige præcis som når Pixar laver film, er Lego Batman 2 både underholdende for børn og voksne, da spillet altid har et glimt i øjet med dets næsten Gøg og Gokke lignende humor.

Det er endda muligt, at spille to sammen på samme tid, så det er muligt at hjælpe hinanden i kampen mod skurkene.

Spillets oprindelse i Lego er også til at føle på, når Batman skal bygge nye redskaber for, at komme videre og samarbejde er også essentielt. Lego Batman 2 får en stor anbefaling til både børn og barnlige sjæle.

Elektronista anbefaler til:
Alle der elsker et godt spil
Den superhelte og Lego glade i familien
Dem som gerne vil have et sjovt og ikke voldeligt spil, at spille med deres børn

2. Gravity Rush

Findes til:
Playstation Vita (Set til 349,-)

Op er ned, og ned er op. Hvis du nemt bliver søsyg er Gravity Rush ikke rigtig noget for dig, men har du is i maven gemmer der sig et fantastisk spil i dette tyngdekrafts eventyr.

For de klassiske regler om hvordan alting falder ned gælder ikke for dig i Gravity Rush. Du kan ændre på tyndekraften som du ønsker det, og med den evne bliver du udfordret til, at tænke på helt nye måder, for når væggen også er et gulv er alt muligt.

Gravity Rush er en meget speciel oplevelse, der ikke er for alle. Men er du til en mentalt krævende oplevelse denne sommer, er det et rigtig godt bud.

Elektronist anbefaler til:
Dem der kan holde overblikket selv når alting bliver skævt
Dig som vil prøve kræfter med noget helt unikt
Dem der købte en PS Vita, og mangler noget at spille på den

3. Pippi Langstrømpe

Nintendo DS (Set til 285,-)

Jeg tror, at mere eller mindre alle i Danmark ved hvem Astrid Lindgrens rødhårede kraftbombe er (tak til DR for, aldrig at stoppe med at genudsende det).

For mig har hun været en hjørnesten i min barndom, og nu bliver Pippi, Tommy og Annika introduceret til den digitale verden med Pippi Langstrømpe spillet.

 

Heldigvis udviser spillet utroligt stor respekt for Pippi og hele universet, og spillet bliver aldrig alt for krævende, og heller ikke for åbenlyst et læringsværktøj.

Pippi Langstrømpe er en fornøjelse, der ikke kun trækker i nostalgi trådene, men også kan introducere familiens yngste til Pippi på en helt ny måde. Og så er det hele selvfølgelig på dansk.

 

 

Elektronista anbefaler til:
Familiens yngste, der synes tv-serien stadigvæk er lidt kedelig
Dig som vil introducere barnet for Pippi udenom bøgerne
Enhver der jagter et solidt børnespil

Det var alt for denne måned af spil! Vi vender tilbage igen om en måned med endnu flere dejlige anbefalinger.

Hvad leder du efter når du køber spil?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 + 6 =

No Comments Yet.