MOVE OVER ANGRY BIRDS – ELEKTRONISTA ELSKER TEMPLE RUN

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Temple Run er et vanvittigt vanedannende og underholdende spil, og noget vi på Elektronista redaktionen har meget svært ved at lægge fra os. 

Da jeg havde skuespiller Anne Sofie Espersen med som gæst i Elektronista radioprogrammet på Radio24syv bad jeg hende foreslå nogle apps, vi kunne tale om. Hun anbefalede mig spillet Temple Run og hold da fast, hvor kunne jeg så lige pludselig få brugt noget tid på det. Temple Run er et af de spil som man meget hurtigt afkoder og bliver opslugt af. Det er ikke så meget mere kompliceret end at man starter med at have stjålet et idol fra et tempel og så ellers bare skal spæne afsted af stier og smalle murer for at stikke af fra nogle sindsyge monsteraber, som mildest talt er skide sure.  (sjovt som de der app games dyr har en tendens til at blive sure, hvis man stjæler deres ting notch notch Angry Birds).

I Temple Run er man en Indiana Jones agtig figur, og mens man løber gælder det selvfølgelig også om at undgå at falde over træer, falde i vandet, springe for langt og ryge ned mellem broer. Til gengæld kan man samle mønter ind, som man så kan bruge til at købe sig til usynlighed, turbo boost og andre ting som er værd at kæmpe for.

Jeg kan virkelig anbefale Temple Run som en utrolig underholdende app. Perfekt til busturen, ventetiden på en café eller reklamepauserne, når man ser en film. Men pas på. Den er altså vanvittigt vanedannede! Jeg ligger pt lige under 300.000 point. Den kan du godt slå!

Temple Run er gratis til iPhone og iPad. Du kan tilkøbe dig ekstra mønter (men jeg synes det er snyd).

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + one =

No Comments Yet.