ELEKTRONISTA RAPPORT FRA JAPAN

af

A

f Cecilie Henriksen

Elektronista’s Cecilie Henriksen har været på det lille hus- i Japan. Og ja der er selv toiletterne gadgets. 

Elektronista kommer vidt omkring og har – ud over Californien – også netop haft en udsendt i Japan. Her gør man ind i mellem gør tingene på en lidt anden måde end i Danmark. Eksempelvis er det nok de færreste danskere der har et elektronisk toilet, men det er ganske almindeligt i Japan

When in Rome do as the Romans, siger man. Så når du er i Japan, er du nødt til at vænne dig til elektroniske toiletter, der opvarmer sædet (det vænner man sig ret hurtigt til og det føles ikke som en straf) og som kan spille flush-lyde eller musik, så andre ikke kan høre, at du bimmelimmer eller bommelummer. Desuden kan du være heldig at falde over toiletter der også kan spraye duft ud eller fungere som bidet med en lille vandstråle.


En anden – og måske lidt mere praktisk – anordning du kan finde på japanske, offentlige toiletter er en barnestol. Her kan du parkere dit spædbarn mens du selv finder dig til rette på dit opvarmede toiletsæde. (Barnesædet er dog ikke opvarmet)

Det regner mere end de fleste tror i Japan (du husker måske den store, gennemsigtige paraply Scarlet Johansson går rundt med i Lost in Translation? Den slags fåes alle steder til omkring en 10’er) og derfor kan man da ikke som restaurant med respekt for sig selv leve uden en paraplyholder

Det er måske heller ikke lige det du regner med, men der bliver faktisk cyklet en del i Japan. Dog er lige præcis cykelområdet en af de få ting der er lidt kaotisk i Japan. Det er som om japanerne endnu ikke helt har grejet det med cykelstier og regler for køreretning og den slags. Til gengæld er de helt med når det gælder tilbehør på cyklen såsom kaffekopholdere og paraplyholdere

Hvor andre steder end i Japan kunne du forestille dig at se en iPhone/iPod oplader bygget ind i væggen hos Burger King?

Japanerne er virkelig gode til at informere og en tavle som denne savner jeg i alle andre undergrundsbaner end den i Tokyo. Der er 11 vogne i togene i Tokyps undergrundsbane, så du kan risikere at gå langt, hvis du går ind i vogn 1 og udgangen er ved vogn 11. Derfor er der lavet en oversigt over, udfra hvilken vogn der er udgange og connectings på alle stationerne på linjen. Det er smart!

Det er jo rart med al den information i Japan men ind i mellem kan man måske godt synes, at de overinformerer en lille bitte smule. Her er feks en instruktion i, hvordan du bruger rulletrappen

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *