Sådan holder du nytårsforsættet, når hverdagen sætter ind

af

Det er ikke for sent med nyhedsforsætter. Det er faktisk nu, vi rigtig skal i gang. Det er nemlig nemt nok at stå med et glas champagne i hånden og beslutte sig for alt det, der skal være anderledes i det nye år. Men når hverdagen sætter ind, er det her nytårsforsætterne for alvor står sin prøve. For de fleste af os har jo nok alle prøvet at lave nytårsforsætter som fejlede, måske endda efterfulgt af følelsen af at have fejlet endnu engang. Lad os se, om vi kan ændre på det i år! Elektronistas gæsteblogger og ekspertLars Rothschild Henriksen, giver dig her nogle tips til, hvordan du kan gøre.

Sæt dit nytårsforsæt på formel

Sidste år skrev jeg lidt om, hvordan du gør det lettere for dig selv at få gang dine nytårsforsættere. I år tænkte jeg at vise dig en model, som hjælper dig med at tænke dit nytårsforsæt igennem. For ved du egentlig nok om dit nytårsforsæt? Hvorfor vil du det? Hvad er det du vil lykkes med? Hvad er alle de potentielle ting, du kan foretage dig for at nå dit mål? Hvordan får vi skabt overblik og handling på det hele?

Modellen hedder Natural Planning Model® og bruges typisk på mere komplekse projekter, ofte på tværs af teams i virksomheder, men kan også fint anvendes på eksempelvis nogle nytårsforsætter. Modellen guider dig igennem svarene til netop ovennævnte spørgsmål, og starter med et meget vigtigt spørgsmål: Hvorfor vil du være sundere?

Hvorfor vil du være sundere?

Lad os tage som eksempel at du gerne vil være sundere (eller tabe dig, stoppe med at ryge etc) – hvad er egentlig grunden til det? Hvorfor gør du det i virkeligheden? Spørg dig selv, gentag gerne “Hvorfor?” gerne flere gange, indtil du kommer frem til de(t) virkelige formål.

Hvorfor vil jeg være sundere? Det kan fx være fordi jeg vil…

  • Føle mig godt tilpas med mig selv fysisk
  • Være den bedste udgave af mig selv for min partner
  • Være den bedst mulige far ved at…
    • Være en god rollemodel, så børnene får gode vaner
    • Øge chancerne for at være der længst muligt for mine børn i den bedst mulige tilstand

Find ud af, hvorfor du virkelig gør det – når du kender formålet på denne måde har du betydeligt større chancer for at nå dit mål. Inkluder gerne rammerne også – eksempelvis krav til, hvornår det skal nås, økonomi etc.

Hvis det virkelig går godt, hvordan ser det så ud?

Næste skridt er at antage, at du virkelig lykkes med dit nytårsforsæt. Det går virkelig godt. Hvad har du så opnået? Hvad er din Vision? Giv dig selv lov til at finde det virkeligt succesfulde mål, lige hvad du kan forestille dig så længe du selv tror på det.

I mit eksempel kunne dette være, at “Min vægt er stabiliseret på rigtig fint niveau, som jeg er meget glad for. Jeg har meget mere energi fordi jeg lever sundere, som jeg gør at jeg når mere på arbejde og har mere tid og energi til min partner og børnene når jeg kommer hjem. Jeg får ros fra venner og familie for min nye livsstil og er betydeligt mere positiv fordi jeg generelt føler mig bedre tilpas”.

Hvad er visionen for dit nytårsforsæt?

Brainstorm alt der skal til

Rejs nu mentalt ud i fremtiden, forbi tidspunktet hvor du nåede din vision. Se nu tilbage – hvad er der sket fra nu og til du opnåede det? Skriv alt ned, der er sket, og skriv det gerne ned i mindmap-format med en kort udgave af visionen i midten. Tænk ikke over sekvens, bare skriv alt på som du kommer i tanker om.

Sådan et mindmap kunne måske se således ud i mit eksempel:

Hvor starter vi så?

Når du har givet dig selv lov til at få alle mulige gode idéer er det tid til at planlægge lidt. Hvad giver mening at starte på, hvad kunne komme i spil senere? Vælg fra din brainstorm hvad du aktivt vil arbejde på nu – I eksemplet kunne jeg finde på at starte med at fokusere på at snakke med Per om hans kur, samt at komme igang med at løbe igen.

Hvad er næste handling?

Fremfor at lade tingene lande i den klassiske to-do-liste-form kan du gøre tingene meget lettere for dig selv ved at “oversætte” dem til noget lettere. Find ud af, hvad den næste fysisk synlige handling er, og skriv den ned – læs mere om dette i min nytårsartikel fra 2018.

 

Ovenstående er de fem trin i Natural Planning Model, som har hjulpet mange mennesker med at få gennemtænkt og skabt overblik over større projekter. Vend løbende tilbage til den for at opdatere og rette efterhånden som du bliver klogere, kig løbende på din brainstorm efter hvad det næste er og brug dine lister med næste handlinger til at få tingene til at ske.

Jeg håber du vil afprøve modellen på dit nytårsforsæt og giv mig gerne besked om, hvordan det går – du finder mig på lars.henriksen@gtdnordic.dk. Held og lykke med dit nytårsforsæt!


Lars Rothschild Henriksen er Danmarks eneste certificerede Getting Things Done® Trainer og direktør i GTDnordic. Natural Planning Model kan du læse mere om i Getting Things Done-bogen eller lære i GTDnordic’s seminarer. Du finder desuden flere smarte tips og tricks i artiklerne på deres hjemmeside.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *