Sådan bruger du Google maps offline

af

A

f Christiane Vejlø

Fantastisk rejsetips. Vidste du at du faktisk kan bruge Google Maps selvom du er offline?

Google-Maps

Når jeg er ude at rejse især i storbyer sørger jeg altid for at downloade kort på forhånd så jeg ikke pludselig er faret vild i New York eller Paris hvor jeg ikke orker bruge en formue på at slå data til. Jeg bruger typisk den app der hedder True maps. Men kortene er relativt dyre til omkring 30 kr. pr. by. Men jeg har faktisk fået et rigtig godt tip til hvordan man kan komme uden om dyre kortkøb. Min Twitter ven @Madskolby fortæller, at hvis man (når man har wifi) i søgefeltet på det gratis Google maps skriver “ok maps” (uden citationstegn), så downloader app’en al data fra lige det udsnit af kortet som man har på telefonen. Det betyder så i praksis at man kan starte med et stort udsnit af London og så senere, når man går i byen, zoome ind og finde de små gader og søge offline. Det er da et super tip! Tak Mads!

6 Svar
  • Jesper Juellund Jensen
    januar 1, 2014

    Jeg bruger ForeverMap. App’en koster omkring 20 kr., men kort er gratis. Man henter i forvejen de lande, man har brug for. Jeg har brugt det på mange rejser til Sverige og Tyskland.

  • Peter
    januar 2, 2014

    Lyder smart, men virker ikke

  • Lars
    januar 4, 2014

    Smart.. virker fint I iOS app-en

  • Mads Kolby
    januar 7, 2014

    Skylder måske lige at nævne, at det optager en del plads på telefonen. For at fjerne det lagrede kort igen skal man ind i indstillingerne i app’en. Google gør det ikke let at fjerne sine data :-)

    Indstillinger > Om, vilkår og personoplysninger > Vilkår og personlige oplysninger > Ryd applikationsdata

  • Bente Kjøller
    januar 28, 2014

    Har downloadet kort over Dubai i ForeverMap på min IPhone 4 s.
    MEN HVORDAN KOMMER JEG IND PÅ KORTET???? Har brugt timer på at prøve …..

  • Paul
    juni 3, 2014

    CityMaps2Go er en fin app der kan det samme: download de bykort du skal bruge mens du er på wifi og brug dem med gps (gratis) rundt i byen bagefter – komplet med Points of Interest, søg adresse etc

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *