Shotglasset tæller selv genstande

af

A

f Leif Bomberg

Ganske praktisk gadget nyhed, når man skal betale sin regning i baren, eller vil holde tjek på, hvor meget man har hældt indenbords.

shotglas smart 1

Et shotglas, der selv holder styr på, hvor mange genstande brugeren har tanket?

Sjovt, men måske også lidt praktisk, når man skal betale sin regning i baren eller vil holde styr på, hvor meget man drikker pr. aften, uge eller om året.

Opfinderen af de skægge Shot Time glas er en amerikansk ungersvend, der vågnede op en morgen og blev sur over, at han ikke kunne huske, om han havde tanket 8 eller 10 Jack Daniels aftenen i forvejen.

Tungere tømmermænd havde han dog ikke end, at han kunne designe det smarte shotglas, der indeholder en digital vægt og viser antallet af opfyldninger på et lille display.

Ungersvenden håber, at hans Shot Time glas kan blive sat i produktion til februar for 25 USD stykket – ca. 130 kroner. Schkåll…

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *