Snart må du have din telefon tændt i fly

af

Af Christiane Vejlø

Har du heller ikke fattet hvorfor der er noget på telefonen der hedder flightmode, når man nu alligevel ikke må bruge sin telefon i et fly? Den forældede regel er heldigvis ved at blive ændret, så du f.eks. kan fortsætte med at se en film eller læse en bog på din tablet under take-off og landing.

planeipad

Denne uge mødes et panel fra FAA (Federal Aviation Administration) for at drøfte mulighederne for at løfte restriktionerne lidt. Ikke så meget at vi nu får lov at sende emails og lave opkald, men nok til at vi ikke behøver afbryde en podcast, en film eller et dokument vi arbejder i offline. Den gamle regel med at vi skal slukke telefonen stammer fra tilbage fra gamle fly hvor trådløse enheder faktisk kunne påvirke flyets elektronik. Nu er det bare en forældet løftet som rigtig mange flyrejsende alligevel glemmer at overholde.  Hvis FAA panelet bliver enige vil de nye regler træde i kraft fra 2014. 

Videon her illusterer på fineste vis hvorfor reglen på ingen måde giver mening som det er nu.

3 Svar
  • Jes K.
    september 27, 2013

    Det er værd at huske at FAA kun regulerer USA. Så dette påvirker ikke EU, som reguleres af JAA eller for den del Danmark der reguleres af CAA.
    Men det er uden tvivl et skridt i den rigtige retning.

  • Lisa Jensen
    september 28, 2013

    Det lyder ikke godt hvis mobiler m.m. må være tændt under flyvningen, det er i forvejen for meget at folk ikke kan undvære den bare et par minutter, det er ikke rart at skulle sidde og høre på andre folks problemer, lad os nu bare få fred så længe vi flyver.
    Tak
    Lisa Jensen

  • Hanne Johansen
    september 29, 2013

    Ja jeg vil give Lisa helt ret. Åh nej at skulle sidde i f.eks. 10 timer og høre andre folk tale om deres privatliv i telefon – uden at kunne komme væk. Håber der vil blive indført nogle regler om hvad der er tilladt.
    Hanne Johansen

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *