SPIL APPBEFALING: FLIP HJERNEN I DENNE SKØNNE TIDSRØVER

af

Elektronista giver dig ugens appbefaling, og denne gang skal vi flippe monstre og bruge hjernen.

J

eg synes ofte, at de gåde-spil hvor man skal tænke sig om tit bliver trivielle fordi der ikke er specielt meget at lave i dem. Det er jo ofte altid det samme du gør hver eneste gang du spiller. Derfor er jeg særdeles glad for Monster Flip fordi det ikke kun byder på nye idéer men også har en ordentlig omgang variation i posen.

I Monster Flip skal du som navnet siger flippe monstre rundt. Det fungerer lidt ligesom det velkendte Bejewled spil, hvor du skal line tre ens monstre op på rad og række, men twistet her at du flipper en række på tre eller flere. De bytter ikke bare plads, men de bliver spejlvendt.

Det er en simpel og lille ændring i hele formularen, men det giver spillet et helt unikt perspektiv på match-tre genren, og så gør at man virkelig skal tænke sig om. Spillet har en række måder du kan spille på. Der er en “så længe du kan overleve” måde men også en hvor du skal få det hele til at gå op med så få træk som muligt. Lidt ligesom skak-gåder fra avisen.

Det der gør Monster Flip rigtig sjovt for mig er at dets gåde-del er perfekt hvis jeg lige har fem minutter i bussen, og dets “så længe du kan” del passer rigtig godt til de længere pauser i dagen. Det hele er super sjovt at spille, og jeg føler hele tiden jeg bliver bedre til at tænke fremad, og se hvordan et enkelt træk kan skabe kædereaktioner på spilbrættet. Samtidig er spillet meget sødt at se på, men skru ned for lyden for det bliver hurtigt træls at høre på (så hellere have lidt radio i baggrunden).

Monster Flip fås til både iPad og iPhone, og der en gratis udgave med reklamer samt en uden reklamer til 6,-

1 Svar

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *