5 stjerner til film om børn til misbrugere- se Natsværmer her

af

Ny film belyser sårbarheden og senfølgerne ved at vokse op som barn i en misbrugsfamilie. Se hele kortfilmen nederst i indlægget med det samme!

Det er svært at være pårørende til en misbruger. Især at vokse op med en misbruger i hjemmet. I Danmark har vi en virkelig massiv drukkultur. Hele 558.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk eller psykisk skade. Årligt er 122.000 børn og unge pårørende til en forældre, der på en eller anden måde har et misbrug. Det er ret vilde tal, og det er svært at tale om. Især fordi emnet af omgærdet af tabu og forældrene ofte er medvirkende at få barnet til at føle, at det ikke er noget man taler om.

Heldigvis findes TUBA. En organisation som hjælper unge pårørende op til 35 år med rådgivning og terapi. Er du selv pårørende til en misbruger? Er der en ung i din familie som er vokset op med en misbruger? Eller kender du nogen der har brug for at snakke? Så send dem linket til filmen Natsværmer og fortæl dem, at de vil kunne få hjælp hos TUBA.

Vi plejer ikke at uddele stjerner. Men filmen Natsværmer som er instrueret af Anders Walter og med TUBA er som medproducent skal have 5 ud af 5. Sylvester Byder er suveræn i hovedrollen, og du kommer til at sidde på kanten af stolen. Både af spænding og med tårer i øjnene.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *