#Nytfrayogamåtten Appbefalinger og tips der får os gennem krisen

af

I en daglig lille Instagram video med #nytfrayogamåtten kommer jeg med appbefalinger, tips, tricks, tanker og idéer til hvordan vi kan komme bedst muligt gennem Corona krisen. DM meget gerne tips og idéer til hvad der virker for dig og din familie. Følg med på @elektronistadk. Eller abonner som mikropodcasts på Elektronista podcastkanalen. Se alle tips herunder.

Fysisk helbred
Down Dog Yoga app– den jeg bruger og den er Corona gratis lige nu.
Find også gratis yogavideoer på youtube

7 minute work out– sved på panden og pulsen op. Godt supplement til yoga. Du kan også sammensætte dit eget program.

SATS app’en– Du kan deltage i gratis livetræninger gennem fitnesscentret SATS. Vælg mellem flere forskellige slags livestreams.

Håndhygiejne2– app som guider sundhedspersonale og nu også dig og dine børn til de rigtige håndhygiene.

Yoga with Adriene– hun er skide charmerende og hjælper mig lige nu med nogle videoer of “lower back pain”. Masser af gratis yoga content.

Mentalt helbred
Hello Mind- Hyponose app som har sessions til alt fra fobier til sygdomsangst og søvnløshed. De 25 minutter en session varer bringer ro i krop og sjæl.

5 tips som reducerer Corona-angst– jeg har samlet en hel guide med apps og online programmer som hjælper på angst. Mange er gratis lige nu.

Headspace- meditations app som jeg har brugt i mange år. Jeg køber det årlige abonnement, men det er også muligt at køre nogle gratis programmer. Især godt mod dårlig søvn. Fx. er der SOS nattehjælp, hvis man vågner og ikke kan sove.

Oplevelser udenfor

Download Dansk Arkitektur Centers app og bliv guidet til København og tag på virtuel rejse med Bjarke Ingels.

Kend dit bro- audioguides gennem Nørrebro og Vesterbro.

Bliv klogere
CrashCourse– er en Youtube kanal med 15 minutters crashkurser i alt fra filosofi til anden verdenskrig, kunstig intelligens og kunsthistorie. Se én om dagen. Med dit barn eller med dig selv.

Masterclass.com – Lær af genier som forfatter Dan Brown, instruktør Martin Scorsese, David Lynch, kok Gordon Ramsey, Vouge redaktør Anna Wintour og mange flere.

Socialt
Spiseudehjemme.dk – Hvis du gerne vil have at dine lokale restauranter overlever krisen, så er det nu du skal støtte dem. På sitet spiseudehjemme.dk kan du se hvilke restauranter i dit lokalområde som bringer lækker restaurantmad ud. Hvad med at invitere kæresten eller dit Tinder-crush på den digital date over Skype mens I begge har bestilt mad hos jeres yndlingsrestaurant.

Hæng ud med vennerne (digitalt)– Der er heldigvis mange måder vi kan mødes på, selvom vi ikke må være fysisk sammen. Aftal et tidspunkt med vennerne og hold fredagsbar, fødselsdag, middag eller bare cocktail-hour. Brug fx. Skype, Google Hangout, facebook eller whereby.com hvor I kan være op til 12 mennesker sammen.

Med børn

Hent et gratis modelleringskit til ungerne hos Thorvaldsens museum

Tag videnskabsquiz med Eksperimentariet

DR Ultra Nyt– ja selvom du er voksen er det faktisk en af de bedste nyhedskilder, hvis du gerne vil være godt opdateret uden de helt store breaking bjælker og skræmmesirener. En sikker vej til unødigt stress er at tjekke nyheder på alle medier hvert andet minut. Tjek nyhederne som du tjekker vejret. En eller to gange om dagen. Så er du nok informeret og kan få lidt ro resten af dagen.

Besøg Valhalla med Storm P. Museet.


Hygge
Monument Valley- utrolig smukt og interessant spil, som aktiverer de små grå, samtidig med at hjernen slapper af og ikke tænker på andet. Meget meditativt. Absolut de 35 kr. værd, som du alligevel lige nu ikke skal bruge på kaffe.

Find nye streamingabonnementer:- Du har sikkert allerede mindst ét streamingabonnement. Men husk de fleste streamingtjenester tilbyder en gratis testperiode på 30 dage. Du kan sikkert få mere ud af de 30 dage lige nu end normalt. Prøv Netflix, HBO, Apple +, Viaplay, TV2Play, Spotify ect.

Læg et puslespil– lyt til podcast imens.

Bag kardemommesnurrer– Jeg er vild med kardemommesnurrer fra Juno bageriet. Men der er lige nu endnu større kø (med god afstand) end normalt. Så jeg fandt en opskrift, jeg selv kunne kaste mig over. Og de blev helt perfekte. (på smagen- udseendet er mere sådan charmerende fejlfuldt).

Lav den super lækre opskrift på fish and peas med @egelundfood på Instagram.

Bøger
Audible- Du slipper helt for at gå ud, hvis du køber dine bøger som lydbøger. Hos Audible har jeg et abonnement, hvor jeg får en credit til én bog om måneden. Du kan sagtens købe flere. Audible er på engelsk. Du kan også vælge Mofibo, hvis du helst vil have danske bøger.

Alt af Yuval Noah Harari: Homo deus, Homo Sapiens og læs også hans reaktion på Coronakrisen i New York Times og følg hans Youtube kanal.

Det hele handler ikke om dig af Niels Overgaard– Den mest hands on bog som med udgangspunkt i de gamle stoikere giver dig konkrete tips til hvordan du fokuserer på det du kan gøre noget ved, og slipper det du ikke kan.

Kunsten at være fucking ligeglad– New York bestselleren som er blevet kaldt “the self help book to end all self help books”.

Love is not enough- Af Mark Manson. Godt produceret lydbog på Audible. Om parforhold og hvordan man får det til at lykkes, når kærlighed ikke er nok.

Podcasts

Elektronista podcasten er tilbage! Nu som ElektronistaClassic. Du finder den i Elektronista podcastfeed.

Det gode selskab– her lidt ananas i egen juice. Elektronista podcast feedet er tilbage. Vi lægger ud med en corona-feel good podcast med Sandie Westh, Anne Frost og undertegnende. Her finder du også mikropodcasts med #nytfrayogamåtten. Smid nogle stjerne i iTunes hvis du vil støtte op om podcasten, så andre kan finde den.

Genstartpodcast som går i dybden med aktuelle nyhedshistorier, så man næsten ikke kan slippe dem. Knud Brix er vært.

Den korte Coronavis- Kirsten Birgit og Rasmus mødes dagligt på Bing-lounge og drøfter Corona, politik og sodavand. Spydigt og skønt som altid.

Her går det godt- Esben Bjerre og Peter Falktoft tager uhøjtideligt fat på Corona og bagværk. Hyggeligt, afslappende, godt selskab.

Help me be me- selvhjælp som du godt gider. Få konkrete tips til alt fra parforhold og personlige relationer til angst og traumer og perfektionisme. Lige nu episode 127 med konkrete tips til Corona angst.

Praktisk

Tank benzin uden at røre ved andet end din telefon og håndtaget til tanken med OK Benzin app’en.

Hjælp til arbejdsfokus– Det kan være svært at koncentere sig om hjemmearbejde, når der er spændende film på Netflix og en vask der skal sættes over. App’en Bear Focus Timer hjælper dig med 25 minutters fokuseret arbejde og 5 minutter til pause. Det virker!

Streaming

Better things- Helt vidunderlig, sjov og ægte komedieserie med en af mine absolut yndlings funny typer nemlig Pamala Adlon. I denne nye sæson sender hun endda en særlig hilsen til Danmark. Se om du kan spotte den.

TigerKing- det gale vanvid. Sådan kan jeg bedste beskrive dokumentaren som handler om Joe Exotic, hans tigere og menneskene omkring ham. Bedst som man tror det ikke kan blive vildere, så stikker historien helt af. Se den!

Unorthodox- Om en kvindes flugt fra det ultrakonservative jødiske samfund i Williamsburg. En klassisk- “ud af sekten” historie.

Atypical på Netflix- Rørende og sjov feel good serie om livet i en familien hvor teenagesønnen er autist og teenagedatteren lidt usikker på sin seksualitet.

McMillions på HBO- vanvittig dokumentarserie om et kæmpe scam med McDonals lotterybilletter. Den skuffer ikke!

Devs på HBO- Vanvittigt spændende sci fi om paralleluniverser, tech og videnskab. Se den!

Kultur
Omfattende guide til kulturoplevelser fra VisitCopenhagen.dk

Gå gratis i Det Kongelige Teater– Du kan streame operaen Orfeus eller se balletten Napoli ganske gratis lige nu på detkongeligeteater.dk Hvad med at invitere kæreste på en kulturel sofadate?

Besøg Guggenheim i New York– Brug Google maps til at vandre virtuelt rundt i det ikoniske, unikke museum og zoome ind på værkerne. En fin måde at opleve et af verdens flotteste museer.

Se film på CPHDox– Landets bedste dokumentarfilmsfestival lavede et agilt omskifte til en online festival. Og der er mange virkelig gode techfilm i år. Se fx. iHuman om kunstig intelligens eller Robolove.

Gratis livekoncerter med danske bands– Saml vennerne til øl og en livekoncert i aften. Fang programmet på Coronakoncerter.dk

Se værker på Statens Museum for kunst– Museet er lukket men samlingen er åben. Udforsk kunstværkerne hjemmefra med ungerne eller alene.

Du kan følge de daglige tips fra Christiane i #nytfrayogamåtten på instagram. Videoerne bliver efterfølgende lagt på Elektronistas Youtube kanal. Du kan også høre dem som mikropodcasts på Elektronistas podcast kanal.

Vi er allesammen havnet i en meget bizar situation. For de gamle og svage kan den være dødsensfarlig. For os andre griber den voldsomt ind i livet, familien, parforholdet, jobbet, økonomien og måske også det mentale helbred.

Det gælder om at blive inde, og lige nu kan vi mærke savnet af den frihed, vi normalt tager for givet. Men vi skal nok komme igennem det- sammen hver for sig. Hvordan kan du hjælpe? Kan du handle ind for en ældre medborger? Kan du købe et gavekort til din frisør eller kosmetolog? Kan du handle i de små lokale butikker? Kan du give slip på hyggeaftaler med vennerne? Kan du lade være med at hamstre?

7 Svar
  • Jais Ikkala
    marts 17, 2020

    Tak for at vi bliver nævnt på listen. :) Bare til orientering har vi et kæmpe udvalg af engelske titler.

  • Christoffer
    marts 18, 2020

    Du har mange gode forslag med. To ekstra tip kunne være at gå på Youtube og søge på emner man synes er relevante. Det andet kunne være at gå på iTunes og søge i podcasts. Der er mange gode podcasts derude :-)

    Go’ bedring Danmark

  • Keld Hemmingsen
    marts 20, 2020

    Gå på masser af museer sammen med Google Arts and Culture.
    Du kan også tage et billede af dig selv, så finder app’en billeder der ligner dig og den fortæller hvilket museum det hænger på.

  • helle ibsen
    marts 20, 2020

    Randers Regnskov har succes med at sende live biologiundervisning 1/2 time på hverdage. Selv om mange voksne ser med så er det mest for børn. Og så er der live-udsendelse kl. 11.30 når dyrene i regnskoven skal fodres. På søndag skal vi se jaguarerne.

    • helle ibsen
      marts 20, 2020

      via Facebook

  • Jesper Jensen
    marts 26, 2020

    Tak for de mange fine forslag! De forskellige podcasts kendte jeg allerede til, men ellers var alt stort set nyt. Særligt de tips til, hvor jeg kan fysisk kan holde mig i gang, vil jeg benytte mig af!

  • Chris Lift
    april 7, 2020

    Appbefalinger. Det er en fed titel men samtidig også ret så… dyster? Lad os håbe, det aldrig kommer helt så vidt.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *