Vil du være gravid? Tyggegummi kunne være løsningen

af

Hvis I går med babydrømme, men storken simpelthen ikke kommer, så kan det være I skal have lidt hjælp udefra. Måske endda fra uventet kant. En ny slags tyggegummi kan nemlig forudsige, hvornår der er størst chance for undfangelse.

Du har måske prøvet at tisse på en pind? Ville det ikke være noget rarere hvis noget så nemt som et stykke tyggegummi kunne forudsige din ægløsning?

Tyggegummiet skifter farve alt efter, hvor kvinder er i deres menstruationscyklus og giver et sikkert praj om, hvornår der er bedst chance for at blive gravid

Et hold studerende fra Københavns Universitet arbejder på at udvikle et tyggegummi, som præcist kan forudsige, hvornår kvinder har størst chance for at blive gravide. Tyggegummitesten vil blive langt billigere, mere præcis og nemmere end de nuværende test, hvor man skal tisse på en pind (og måske får liiidt tis på hænderne). Jonas Hansen som til daglig er kandidatstuderende på Biologi-Bioteknologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet forklarer:

“Kernen i vores teknologi er at putte en gærbaseret biosensor ind i tyggegummiet, som kan måle mængden af hormonerne østrogen, LH og progesteron, der stiger og falder i løbet af menstruationscyklussen. Tyggegummiet skifter farve alt efter, hvor kvinder er i deres menstruationscyklus og giver et sikkert praj om, hvornår der er bedst chance for at blive gravid,”.

Projektet var det unge forskerholds adgangsbillet til de uofficielle verdensmesterskaber i syntesebiologi for studerende, iGEM. Mesterskaberne blev afholdt i Boston i oktober måned. Her klarede holdet sig fremragende og tog både en guldmedalje og flere flotte nomineringer med hjem.

“Vores største udfordring lige nu er at optimere alle komponenterne i tyggegummiet og få dem til at spille godt sammen. De skal fx kunne holde til at blive tygget godt og grundigt på og stadig fungerer efter hensigten hver gang”,fortæller Ojas Tulsyan, som også er med på projektet og kandidatstuderende på Biologi-Bioteknologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Forskernes plan er at lave tyggegummiet af bionedbrydelige materialer, så produktet ikke bidrager til mere plastikforurening i verden (som vi nogle gange glemmer at tyggegummi ellers gør). Planen er på sigt at få tyggegummiet ud i supermarkeder og som håndkøbsvare på apoteket i forskellige smagsvarianter. De har allerede den første prototype klar, men desværre ikke endnu en dato på hvornår almindelige skrukramte typer kan få fingrene i det.

No tags 1 Kommentar
1 Svar
  • Helle P
    december 9, 2019

    Sjovt tiltag og faktisk også super praktisk!

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *