Verdens vildeste hotel?

af

Så har vi fundet det hotel, du skal bo på næste gang, du fortjener noget rigtig godt. Tror nok dine venner vil blive imponeret, hvis du flasher historier fra din uge på The Marina Bay Sands i Singapore. Verdens dyreste og måske mest fascinerende resort.

H

otellet består af tre store tårne, som holder en hel ø i skyerne. Fra denne Sands Sky Park 200 meter over den travle gade kan gæster uden højdesyge få åndenød over Singapore udsigten.

Glem The Wynn i Las Vegas glem Tokyos Park Hyatt glem endda  Burj Al Arab i Dubai. Det nye Marina Bay Sands i Singapore er ikke som noget, du har set før.

High Society parken på toppen er længere end fire et halvt Jumbojet (den nye giga 380!) og kan hygge om næsten 4000 gæster på én gang. Og jo, der er lidt at lave for himmelfolket. Med femstjernede restauranter, lounges og haver med 250 forskellige typer planter og træer er det et lille paradis i sig selv.

Hvis du er ved at være træt af at svømme i ring i DGI byens svømmehal, så vil du sikkert også sætte pris på den 150 meter lange luksuspool, som dog ligger skræmmende tæt på kanten af taget.

Hotellet tilbyder 2560 værelser, men hvis du vil brænde dine lommepenge af for alvor, kan du jo overveje the Chairman Suite . 629 m2 på 54. etage. Du kan så vælge mellem farvetemaernet sort og granit eller jord- og guldfarver. Du får fire soveværelser (tag vennerne med), to stuer (hold fest med vennerne), et flygel (tag musikalske venner med!), “his and hers” walk in skabe og badeværelser med jacuzzi og rain showers, powder room, media værelse, games værelse med Playstation og pool bord, bibliotek, et team af butlere og selvfølgelig iPhone docking stationer, dvd afspillere, printer og 9 LCD fladskærme fordelt over hele suiten. Pris: $17.000!

Hvis du virkelig bestemmer dig for en tur til Marina Bay, så send lige et postkort.

3 Svar
  • Nihad
    januar 11, 2012

    Har været der – fantastisk oplevelse & lækker udsigt! ;-)

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *